Det rigtige julekort kan sige mere end utallige kundemøder. Hvis det bliver brugt strategisk og fungerer i forlængelse af det, man laver, kan man presse sig ind i folks bevidsthed. Det mener i hvert fald Svante Lindeburg, Head of Brand Communication i Kontrapunkt.
“Julekort bør give sved på panden til alle i kommunikationsbranchen. Det er en konkurrence. Store kunder får massevis af julehilsner, så det kræver noget specielt, hvis man skal lave det, der står fremme på skrivebordet og er noget, folk husker og taler om. Ligesom et dårligt gennemtænkt julekort kan trække billedet af ens firma ned.”
Kommunikationen.dk har bedt Svante Lindeburg kaste et kritisk blik på en række julekort fra 2010 og vurdere, om de sad lige i klejnekassen - eller om de straks skulle have været byttet.
Det giver ikke rigtigt mening. Velgørenhed i forbindelse med jul er en stærk trend, men det fungerer bedst, når virksomheden ofrer noget andet end bare penge.
Det velgørende
Manner Metal, som handler med metal, udsendte i 2010 et velgørende julekort, som de supplerede med håndlavede metalinsekter fremstillet af genbrugsmetal fra Burkina Faso.
Indtægten fra et enkelt insekt skulle kunne brødføde en familie på fem i to dage, og Manner Metal kombinerede dermed velgørenhed og opmærksomhed omkring deres produkt. Om dette eksempel siger Svante Lindeburg:
“Ideen om at bruge noget, som man sælger i et julekort, er sjov, men kæden hopper lidt af her. Det er en lidt for kompliceret historie, og det hele peger i alt for mange retninger – med metalinsektet og det meget traditionelle kort med rensdyr. Og hvorfor er det et insekt? Det giver ikke rigtigt mening. Velgørenhed i forbindelse med jul er en stærk trend lige nu, men det fungerer bedst, når virksomheden ofrer noget andet end bare penge – hvis et advokatfirma i stedet for at give et beløb til UNICEF for eksempel afsætter 20 mandetimer til et velgørende projekt.”
Det hyggelige
Target – et mindre plade- og musikdistributionsselskab – benyttede 2010-julekortet til at præsentere deres ansatte og breake nyheden om, at de havde signet Malk De Koijn. På julekortet (der kan desværre ikke linkes til det mere) ses alle de ansatte med bogstaver på maven i forskellig rækkefølge. Til slut danner bogstaverne ordet Malk De Koijn. Svante Lindeburg siger om dette eksempel:
“Julekortet signalerer, at Target er et godt sted med stor passion og glade medarbejdere. Udtrykket er lidt enfoldigt, men der er god energi, og så er det en god ide at bruge julekortet til også at pege fremad. Men hvis jeg var en af de andre kunstnere end Malk De Koijn, ville jeg nok føle mig lidt tilsidesat.”
Udtrykket er lidt enfoldigt, men der er god energi, og så er det en god ide at bruge julekortet til også at pege fremad.
Det alvorlige
By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen blev i 2010 slået sammen til Naturstyrelsen. Det er hovedbudskabet i styrelsens talende e-julekort fra 2010, som er udarbejdet af multimediebureauet Natrium. Julekortet neddrosler juleelementet til fordel for en kort film om styrelsens arbejde og indsatsområder. Svante Lindeburg er ikke begejstret:
“Det er et eksempel på ekstremt dårlig kommunikation. Det kan være fint nok at pege lidt fremad med et julekort, som Target Distribution gør, men som udgangspunkt spiller et julekort på relationer, man har haft i løbet af året. Fusioner har altid et element af noget usikkert, og det er man slet ikke parat til at håndtere i et julekort. Så vil man sidde som modtager og tænke ’hvad sker der nu med den kontaktperson, jeg har haft i Skov- og Naturstyrelsen? Er han der stadig?’. Og så er teksten alt for lang og alt for selvpromoverende.”
Det muntre
Tankegang, et kommunikationsbureau med base i Frederikshavn, gør traditionelt meget ud af deres julekort. 2010-versionen var dette pink rensdyr suppleret med håndskrevne, personlige kort til samtlige samarbejdspartnere. Året efter var julekortet er forsynet med en alf, der samtidig var en del af en konkurrence på Facebook.
Det er ekstremt vigtigt,at et julekort lever op til det, man sælger.
Svante Lindeburg: “Tonen og det visuelle indtryk spiller vældig godt sammenmed Tankegangs hjemmeside, og det virker som et sjovt sted, hvor folk harmasser af gå-på-mod. Men firmaet hedder Tankegang og har sloganet ‘Vanebrydende visuel kommunikation’, og det synes jeg ikke helt, de lever op til. Der er point for at lave noget, der kan foldes ud og stå på skrivebordet, men man kunne godt have lavet noget, der appellerede mere til tankerne. Det er ekstremt vigtigt,at et julekort lever op til det, man sælger.”
Brandhouse brugte 2010-julekortet til at gøre opmærksom på bureauets
personlighedsværktøj ‘De 12 arketyper’. Det skete i samarbejde med chokoladekunstneren
Henrik Konnerup, der kreerede 12 forskellige stykker
chokolade med hver sin karakteristiske smag. De 12 stykker – indpakket i
12 forskellige emballager – var præget med Brandhouses logo.
Svante Lindeburg: “Det er godt tænkt og tager med arketyperne udgangspunkt
i noget, Brandhouse står for. Man bliver som modtager både mindet om
Brandhouse og sig selv, hvis man kender sin egen arketype. Det er altid dejligt at
kunne genkende sig selv. Og så er det hele enormt lækkert eksekveret og holder
langt længere end et par dage omkring jul.”
Det lirede
Brandhouse brugte 2010-julekortet til at gøre opmærksom på bureauets personlighedsværktøj ‘De 12 arketyper’. Det skete i samarbejde med chokoladekunstneren Henrik Konnerup, der kreerede 12 forskellige stykker chokolade med hver sin karakteristiske smag. De 12 stykker – indpakket i 12 forskellige emballager – var præget med Brandhouses logo.
Svante Lindeburg: “Det er godt tænkt og tager med arketyperne udgangspunkt i noget, Brandhouse står for. Man bliver som modtager både mindet om Brandhouse og sig selv, hvis man kender sin egen arketype. Det er altid dejligt at kunne genkende sig selv. Og så er det hele enormt lækkert eksekveret og holder langt længere end et par dage omkring jul.”
Det er altid dejligt at kunne genkende sig selv. Og så er det hele enormt lækkert eksekveret og holder langt længere end et par dage omkring jul.
Det corny
Folketinget erstattede i 2010 trykte julekort med et e-julekort udarbejdet af iPaper, hvor folketingsmedlemmerne kunne udfylde kortet med personlige beskeder. Julekortet spiller ‘Glade jul, dejlige jul’, mens sne daler ned over billeder af Folketinget og et juletræ.
Svante Lindeburg: “For det første tager det lang tid at åbne, og spørgsmålet er, om man gider det. Og så bruger julekortet det digitale aspekt helt forkert. Udover lirekassemusikken kan det ikke noget, et fysisk kort ikke kan, og så virker det faktisk distancerende. Det havde været bedre at sende et gammeldags julekort, og sådan er det faktisk med mange e-julekort. Vi får så mange e-mails, at det er fint én gang om året at få noget nostalgisk, autentisk og personligt med posten.”
Og så bruger julekortet det digitale aspekt helt forkert. Ud over lirekassemusikken kan det ikke noget, et fysisk kort ikke kan, og så virker det faktisk distancerende.
Det klassiske
Chanel udsendte forrige år et julekort, som forestillede en simpel, men stilfuld uro af papir, hvor der på små, hvide papirstrimler på en snor ønskes glædelig jul med guldskrift på alverdens sprog.
Svante Lindeburg: “Chanel handler om design og stoflighed, så deres kort skal være i pap og papir. Det er klassisk, det er stilsikkert, og det holder. kortet fra året før var en silhuet af Coco Chanel – det stod der ikke nogen steder, men i modeverdenen fungerer det rigtig godt med lukkede koder og lidt indforståethed.”
Se lidt flere eksempler på julekort
Flere artikler, der kunne interessere dig
- Sådan kommunikerede vi i 2014: Ord, fænomener og trends
- 5 nye ting, du skal kunne i kommunikationsbranchen
- Kom helt tæt på målgruppen: Gå på Instagram
- Bliv en mediedarling
- 10 råd til at få dine historier til at overleve
- 13 måder at være en træls kilde på
- 10 sandheder om sociale medier