DRABSSAGER - 1983:

Der blev i 1983 begået 74 drab i Danmark, heraf er 2 drab uopklaret.

     *********************************************************************

I 1983, kom to mænd i fuldskab op og skændes på restaurant Granitten i Grinsted ved Varde.
Palle Jensen, gift Thygesen ( 8. oktober 1948 ), trak en kniv i sygelig jalousi, hvorefter han stak John Larsen flere gange i maven. Ofret døde kort efter an indre blødninger.
Palle Jensen var rasende fordi hans hustru dansede med andre mænd på restauranten.
Torsdag den 11. august 1983 ved Retten, blev Palle Jensen idømt 5 års fængsel for vold med døden til følge. (straffelovens § 245, st. 2. ).

       **********************************************************************

Nytårsnat lørdag den 1. januar 1983, blev den 27 årige svensker Magnus Murgreen ( 21. november 1955 ) stukket ned med en kniv i brystet, under et slagsmål på Rådhuspladsen i København.
Magnus Murgreen blev i hast kørt til Københavns Kommunehospital, hvor han blev erklæret for død ved ankomsten af sine kvæstelser i brystet.
Mandag den 3. januar 1983, blev den 17 årige Perry John Knudsen ( 20. januar 1964 ) anholdt af politiet, sigtet for drabet på Magnus Murgreen.
I 1983 ved Retten i København, blev Perry John Knudsen idømt 8 års fængsel ( straffelovens § 244, stk.4 ) for grov vold med døden til følge.

     *********************************************************************

Onsdag den 19. januar 1983 kl. 01.20,  blev en 16 årig dreng dræbt af et dybt knivstik direkte igennem hjertet. Han faldt om og døde få sekunder senere på fortovet.
Gerningsmanden forklarede i retten, at ofret ved et uheld gik direkte ind i kniven.
Den 18. oktober 1983 ved et nævningeting i Vestre Landsret, blev en 18 årig mand idømt 3 års fængsel for vold med døden til følge.

       *********************************************************************

Søndag den 23. januar 1983, kom Sami Ben Mohed Hedlil Hamrouni ( 8. november 1965 i Tunis ) i slagsmål med Roberto Impedovo ( 23. juni 1950 i Torino, Italien ), på en restaurant i Godthåbsgade
20 i Odense. På et herretoilet trak Sami Ben Mohed Hedlil Hamrouni pludselig en kniv, hvorefter han tildelte Roberto Impedovo to dødelige knivstik.
Mandag den 7. februar 1983, blev Sami Ben Mohed Hedlil Hamrouni anholdt af politiet i Schweiz.
Torsdag den 10. februar 1983, blev han udleveret til retsforfølgelse i Danmark.

       **********************************************************************

Tirsdag den 1. februar 1983, opstod der et slagsmål i en villa på Tæbyvej 58A i Hvidovre. Den 23 årige Gösta Hilding Olsen ( 14. maj 1959 ), trak pludselig en kniv, hvorefter han stak den 27 årige Jonathan David Pedersen ( 5. september 1955 ) med kniven, hvorved han kort efter døde af sine kvæstelser. Motivet til slagsmålet og drabet var længere tids splid og had imellem dem.
Gösta Hilding Olsen meldte sig senere på Rødovre Politistation, hvor han erkendte knivdrabet.

Fredag den 17. juni 1983, blev Gösta Hilding Olsen idømt 2 års fængsel for vold med døden til følge
( straffelovens § 244 stk. 4, jfr. stk. 2 og 3. ).

       **************************************************************************

Mandag den 7. februar 1983 kl. 02.00, ankom Uffe Kjær Larsen ( 23. august 1954 ) til en lejlighed på Rundhøj alle 38, i landsbyen Højbjerg ved Århus, bevæbnet med en skarpladt pistol.
Her talte han med søskene-parret Jens Robert Wissing ( 6. februar 1953 ) og Vibeke Wissing
( 15. oktober 1956 ) i flere timer. Uffe Kjær Larsen havde indtil for halvandet år siden levet sammen med Vibeke Wissing, hvor hun havde gjort forholdet forbi imellem dem. Kl. 06.00 om morgenen trak han pludselig uden varsel sin pistol, hvorefter han skød og dræbte Vibeke Wissing med 4 skud og derefter Jens Robert Wissing med 5 skud. De var begge to dræbt på stedet.
Motivet til dobbeltdrabet var hævn eller jalousi.


EKSTRA BLADET - ONSDAG DEN 9. FEBRUAR 1983.

Torsdag den 24. november 1983 ved Retten i Århus, blev Uffe Kjær Larsen idømt 16 års fængsel
for dobbeltdrabet.

Torsdag den 22. marts 1984 i Vestre Landsret, blev dommen til Uffe Kjær Larsen skærpet til fængsel på livstid.

Mandag den 11. marts 1985 i Højesteret, blev dommen til Uffe Kjær Larsen, stadfæstet.

         *************************************************************************

Fredag den 11. februar 1983, begik chauffør Rasmus Peter Bang Rasmussen ( 10. maj 1941 i Hammel ) en utilgivelig handling. I en dybt deprimeret tilstand tog en sit jagtgevær, hvorefter han skød sin hustru, Gurli Højager Svendsen gift Rasmussen ( 9. maj 1940 i Horsens ) i badeværelset. Han fortsatte ind i stuen, hvor han skød deres fælles børn, den 6 årige Søren bang Rasmussen
( 5. juli 1976 ) og den 13 årige Palle Bang Rasmussen ( 10. oktober 1969 ) med jagtgeværet, mens
de sad i sofaen i familiens villa på Vedbækallee 113, i landsbyen Thorsted ved Horsens.
Efter drabet på hustruen og deres 2 børn, satte han ild til villaen, hvorefter han skød sig selv med jagtgeværet. Hustruen Gurli Højager Svendsen gift Rasmussen, var stadig i live i badeværelset, da branden var slukket, men hun døde af sine kvæstelsen kort efter ankomsten til sygehuset.
Ægteparrets ældre datter var ikke hjemme i villaen under drabene, og hun overlevede som den eneste familietragedien i villaen.


EKSTRA BLADET - LØRDAG DEN 12. FEBRUAR 1983.

     ***************************************************************************

Torsdag den 3. marts 1983, blev den 37 årige Ivalda Fraga Moreira Lauritsen, født Silva ( 29. august 1945 i Brasilien ) fundet brutalt myrdet og delvist parteret i sin seng, i sin lejlighed på Hoptrup hovedgade 64, i landsbyen Hoptrup ved Haderslev.
Hun var sidst set i live onsdag den 2. marts 1983 kl. 16.00, hvor hun gik hen ad Hoptorp hovedgade med en ukendt mand, på vej til sin lejlighed.
Hun blev fundet af sin eks-mand. valda Fraga Moreira Lauritsen, født Silva lå nøgen i sin seng.
Begge hendes bryster var med en kniv skåret fri af kroppen. Maveregionen var ligeledes blevet
skåret op og indvoldene skåret fri af kroppen.
Kriminalpolitiet mente at der formentligt var tale om et seksuelt motiv til det bestialske drab, idet hun blev fundet nøgen og med et fremmedlegeme stukket op i skeden.

Senere torsdag den 3. marts 1983, blev den 40 årige Heikki Tapani Masalin ( 24. marts 1942 i Finland ) anholdt af kriminalpolitiet, sigtet for det bestialske drab på Ivalda Fraga Moreira Lauritsen, født Silva og den delvise partering af liget.


EKSTRA BLADET - FREDAG DEN 4. MARTS 1983.

Torsdag den 22. marts 1984 i Vestre Landsret, blev Heikki Tapani Masalin idømt 16 års fængsel
for det særdeles bestialske drab på Ivalda Fraga Moreira Lauritsen, født Silva, samt usømmelig omgang med liget, da han med en kniv havde parteret flere dele af liget i lejligheden.

       ************************************************************************

Fredag den 8. april 1983, blev Alexander Blask ( 4. juli 1935 ) stukket 2 gange i halsen med en kniv, på en trappeopgang i Ravnsborggade 7, på Nørrebro i København. Han døde kort  efter døde af sine kvæstelser i halsen. Drabsmanden, Finn Jensen ( 24. juli 1946 ) kørte efter drabet til Bispebjerg Hospitals psykiatriske skadestue, hvor han fortalte en bestemt læge, hvad han kort forinden havde gjort.
Herefter blev politiet tilkaldt og Finn Jensen blev anholdt, sigtet for drab.

       **********************************************************************


CHARLOTTE ARP HEDENSTED - BLEV MYRDET DEN 11. APRIL 1983.

  Foto: 2. april 2011.
BYMUREN 75 - HER BOEDE CHARLOTTE MED SIN MOR, FAR OG LILLESØSTER.

Mandag den 11. april 1983 efter kl. 18.00, forsvandt den 4 årige Charlotte Arp Hedensted fra en legeplads ved Bymuren 75 i Avedøre Stationsby i Hvidovre.
Charlotte Arp Hedensted var kl. 15.00 glad gået ned for at lege i en sandkasse ved Bymuren 31-33 i Avedøre Stationsby. Hun blev kort før kl. 18.00 set sammen med nogle andre børn, på en sti udfor bebyggelsen i Bymuren. Denne sti førte fra Vestvolden til Avedøre S-station.
Omkring kl. 19.00, blev en lille pige svarende til Charlotte Arp Hedensted’s signalement, set i selskab med en 30-40 årig mand. Han ville meget gerne ind på det militære område, men blev afvist af sergentelev Flemming Jensen. Den 30-40 årige mand blev beskrevet som fedladen med et mørkt overskæg. Han var iført en brun skindjakke, brun hat og rullekravesweater.
Charlotte Arp Hedensted var iført sin røde regnfrakke med hætte, gule gummistøvler med røde striber og en blå cowboy-nederdel, da hun legede i sandkassen, ikke langt fra sin bopæl. Alligevel lykkedes det for den ukendte gerningsmand, at tage hende med i en bil, uden nogen lagde mærke til det. Muligvis kendte hun manden, og fulgte tillidsfuldt med hen til bilen.
Onsdag den 8. juni 1983, blev det delvis skeletterede lig af Charlotte Arp Hedensted fundet kvalt i Nørreskoven vest for Furesøen i Farum, mere end 25 kilometer fra sit hjem i Bymuren 75 i Hvidovre. Det var to skovarbejdere som fandt liget af Charlotte Arp Hedensted. Gerningsmanden havde efterladt den lille døde pige i en lærredssæk, og smidt hende som affald ved en fordybning i skovbunden, kun dækket af nogle få grene.
Fredag den 17. juni 1983, blev Charlotte Arp Hedensted begravet i dybeste stilhed fra Avedøre Kirke, kun med deltagelse af den nærmeste familie.
Kriminalpolitiet afhørte utallige personer om det særdeles bestialske drab på den 4 årige Charlotte Arp Hedensted.
Især var mistanken rettet imod den 44 årige Per Guldmark fra Hvidovre, da Charlotte Arp Hedensted ofte kom i hans hjem. Men kriminalpolitiet kunne ikke bevise, at det var
ham der havde begået forbrydelsen.
Per Guldmark begik dog et andet drab den 9. juni 1984, da han under en pludselig indskydelse myrdede sin kærestes 17 årige søn Brian Larsen, i en lille skov tæt ved Næstved. Bagefter begravede han liget af Brian Larsen i skovbunden. Tre dage senere meldte han sig til politiet på Politigården i København.
Drabssagen om mordet på Charlotte Arp Hedensted er fortsat uopklaret.

                                      
EKSTRA BLADET - 13/4-1983.                               EKSTRA BLADET - DEN 14. APRIL 1983.

                        
EKSTRA BLADET - 9/6-1983.                  EKSTRA BLADET - LØRDAG DEN 11. JUNI 1983.


EKSTRA BLADET - LØRDAG DEN 22. DECEMBER 1984.


BYMUREN - AVEDØRE STATIONSBY I HVIDOVRE.
                                                                                                                                 Foto: 2. april 2011.
          
BEBYGGELSEN VED BYMUREN 75.                        GANGTUNNEL VED BYMUREN 43.

     *********************************************************************

Onsdag den 27. april 1983 kl. 10.00, blev Mustapha Ben Ali Amardjia ( 5. juli 1941 i Algier ) brutalt skudt ned på Nytorv foran Københavns Byret i København, da to ukendte gerningsmænd affyrede flere skud med en pistol. De flygtede omgående til fods fra gerningsstedet.
Søndag den 22. maj 1983, døde Mustapha Ben Ali Amardjia på hospitalet af sine kvæstelser.
Onsdag den 14. september 1983, blev Aku Juhani Piittisjärvi ( 29. april 1949 i Finland ) fremstillet i et grundlovsforhør i Københavns Byret, sigtet for drab.
Torsdag den 14. juni 1984 i et nævningeting i Østre Landsret, blev Aku Juhani Piittisjärvi idømt 10 års fængsel for drabet på Ben Ali Amardjia.

         **********************************************************************

Mandag den 9. maj 1983, opstod der et voldsomt skænderi på hjørnet af Drewsensvej og Ved Hegnet i København. Matti Olavi Nuru ( 26. april 1938 i Finland) slog og sparkede sin 53 årige hustru i hovedet. Hustruen blev erklæret for død ved ankomsten til hospitalet.
Kort efter blev Matti Olavi Nuru anholdt af kriminalpolitiet, sigtet for drab.

       *********************************************************************

Tirsdag den 10. maj 1983 sent om aftenen, blev pølseforhandler Ernst Frede Carlsen ( 31. januar 1928 i Århus ) overfaldet, da han var ved at stille sin pølsevogn i garage, i Ravnsborggade 21 i København. Her overraskede han Dan Eivind Heintz Eskesen ( 6. november 1958 ), der var ved at begå indbrud i garagen. Sekunder senere, blev Ernst Frede Carlsen brutalt stukket fire gange i maven og brystet med en kniv. Han blev erklæret for død ved ankomsten til hospitalet.
Kort efter blev Dan Eivind Heintz Eskesen anholdt af kriminalpolitiet, sigtet for drab.

         **********************************************************************

Søndag den 19. juni 1983, gik Rene True Kennedy Andersen ( 2. december 1960 i København ) amok i Værløse ved Gladsaxe, da han dræbte sin egen far.
Han blev kort efter anholdt, sigtet for drab.

         ************************************************************************

Lørdag den 30. juli 1983, ankom den 13 årige Stig Tøfting til ejendommen på Frederiks Alle i Århus, hvor han boede med sin mor og far på 4.sal.
Stig Tøfting gik ind i lejligheden, hvor han fandt sin 35 årige mor Kirsten Tøfting myrdet i en stor blodpøl. Faderen lå også død i lejligheden.
Moderen var blevet skudt med et jagtgevær af Stig Tøfting’s 42 årige far Poul.
Efter drabet på sin hustru, havde faderen skudt sig selv med jagtgeværet.

     *********************************************************************

Fredag den 5. august 1983, blev Børge Carlsen ( 6. februar 1960 ) brutalt myrdet af knivstik i højre side af halsen, i sin lejlighed i P. Knudsensgade 98, st. mf. i København.
Onsdag den 10. august 1983 kl 13.40, blev Børge Carlsen fundet dræbt i lejligheden.
Kriminalpolitiet anholdt kort efter Per Stanley Wulff ( 24. december 1955 ), som under en afhøring tilstod drabet på Børge Carlsen.
Fredag den 24. februar 1984 ved Retten i København, blev Per Stanley Wulff dømt til anbringelse på et hospital for sindslidende på ubestemt tid.

         *********************************************************************

Onsdag den 10. august 1983, blev den 26 årige Winnie Nielsen myrdet af sin 26 årige mand Mogens Nielsen i byen Bagamoyo i Tanzania.
Manden blev omgående anholdt af politiet og varetægtsfængslet.
Torsdag den 8. september 1983, ved en domstol i Tanzania, blev den 26 årige ulandsfrivillige Mogens Nielsen fra Århus, sigtet for drabet på sin 26 årige hustru Winnie Nielsen.

       *********************************************************************

Søndag den 21. august 1983 kl. 13.42, modtog kriminalpolitiet i Århus et telefonopkald fra den 40 årige italiener Vincenti Vittorio Barri, som fortalte, at han havde fundet sin 32 årige hustru Jonna Marie Swindells dræbt hjemme i deres lejlighed på Torstilgårdsvej 82 i Tilst ved Århus.
Kriminalpolitiet ankom hurtigt til lejligheden, hvor de fandt hustruen Jonna Marie Swindells nøgen og kvalt på badeværelset. Hun havde tydelige kvælningsmærker på halsen.
Kriminalpolitiet efterforskede drabet på Jonna Marie Swindells, og fandt ud af hun var prostitueret, idet Vincenti Vittorio Barri ikke kunne skaffe de penge, som hun havde brug for. Retsmedicinerne konstaterede, at Jonna Marie Swindells havde været død i 10 timer, før kriminalpolitiet modtog anmeldelsen. Kort efter blev Vincenti Vittorio Barri anholdt, sigtet for drabet på sin hustru Jonna Marie Swindells. Han forklarede under en afhøring, at hun havde grebet en brødkniv i køkkenet under et skænderi og truet ham. Det lykkedes for ham at vriste kniven fra hende, hvorefter han tog kvælergreb om halsen på hende. Kort efter opdagede han Jonna Marie Swindells var død.
Ved et nævningeting i maj 1984 ved Vestre Landsret i Århus, blev den nu 41 årige italiener Vincenti Vittorio Barri idømt 10 års fængsel for drabet på sin 32 årige hustru. Desuden blev han idømt udvisning af Danmark for bestandig efter endt afsoning.
14 dage senere forsøgte han at begå selvmord i sin celle ved hængning.
Han blev i hast kørt til sygehuset, hvor lægerne konstaterede han var hjernedød.
Vincenti Vittorio Barri afgik ved døden få dage senere.


JONNA MARIE SWINDELLS - BLEV KVALT AF SIN MAND - DEN 21. AUGUST 1983.

     *********************************************************************

Fredag den 9. september 1983, blev den kun 17 årige Michael Würtz Jørgensen drabsmand på et værtshus i Odsherred. Han var ligesom sin 45 årige far Niels Frederik Jørgensen, fuldgyldigt medlem af rockergruppen Gypsies.
En 19 årig ung mand fra den rivaliserende rockergruppe Dragsholmerne, fik knust sit kranie, da Michael Würtz Jørgensen med stor kraft, kastede en billiardkugle direkte i ansigtet på den 19 årige mand. Kort efter blev Michael Würtz Jørgensen anholdt af politiet, sigtet for drabsforsøg.
Ofret døde en uge senere på hospitalet, uden at være kommet til bevidsthed.
Michael Würtz Jørgensen blev ved retten idømt 1 1/2 års fængsel for vold med døden til følge, i henhold til straffelovens paragraf 246.
Mandag den 20. maj 1991, i et interview i Ekstra Bladet udtalte den nu 25 årige Michael Würtz Jørgensen, at han ikke fortrød drabet på den 19 årige mand tilbage i september 1983.
Ofret fortjente at dø, idet han flere gange havde forsøgt at stikke min far, rockerkongen Niels Frederik Jørgensen, ned med en bajonet.
Michael Würtz Jørgensen fortsatte sin kriminelle løbebane i mange år, med vold, hæleri, narko, tyveri, røveri og overfald på tjenestemand i funktion.

       *************************************************************************

      
SØPROMENADEN I KØBENHAVN.                        BENT SVANE NIELSEN “BLONDIE”

Natten til den 24. september 1983 kl. 03.15, gik tre Bullshit rockere og en veninde ind på værtshuset restaurant Søpromenaden, på Dag Hammerskjolds alle 37 på Østerbro. Det var den 20 årige Steen Grabow Grander og den 21 årige Flemming Hald Jensen fra Bullshit, som gik først ind i restauranten. Det var imidlertid Hells Angels territorium, og de tre Bullshit rockere blev overfaldet af 4 medlemmer fra Hells Angels, som med knive og flasker, dræbte den 20 årige Søren Grabow Grander ( 25. november 1962 ) og den 21 årige Flemming Hald Jensen ( 4. april 1962 ) fra Bullshit, mens den tredje Michael Peter Enoch ( 17. oktober 1961 ), blev alvorligt såret. Kvinden slap uskadt fra episoden, og tog en taxa til Bullshit’s hovedkvarter på Amager. Derefter tog 7 svært bevæbnede medlemmer fra Bullshit afsted for at hævne deres døde brødre. De blev dog standset af bevæbnet politi, inden det kom til yderligere sammenstød ved Søpromenaden på Østerbro.
Kriminalpolitiet efterforskede dobbeltdrabet og flere medlemmer fra Hells Angels og Bullshit blev anholdt og varetægtsfængslet, heriblandt den formodede drabsmand den 25 årige Bent Svane Nielsen, kaldet Blondie, fra rockergruppen Hells Angels.
Flemming Hald Jensen blev i oktober 1983 begravet på Vester Kirkegård i København.

Fredag den 21. september 1984 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, blev den nu 26 årige Bent Svane Nielsen ( 22. juli 1958 ) fra Hells Angels, idømt 16 års fængsel for knivdrabet på Steen Grabow Grander og Flemming Hald Jensen fra Bullshit. Henrik Kruse Jensen ( 22. november 1957 ) blev idømt 5 års fængsel, mens Hansi Hansen ( 29. december 1954 ) blev idømt 4 års fængsel for medvirken til drabet på Søren Grabow Grander og Flemming Hald Jensen fra Bullshit.

                
BENT SVANE NIELSEN BLEV IDØMT 16 ÅRS FÆNGSEL FOR DOBBELTDRAB.

I 1994 blev Bent Svane Nielsen prøveløsladt fra fængslet.
Torsdag den 25. september 1997, mødtes Bent Svane Nielsen fra Hells Angels og Jim Tinndahn fra Bandidos, til et pressemøde i København. De to tidligere rockergrupper indgik en fælles fredsaftale efter flere års blodig rockerkrig.


JIM TINNDAHN FRA BANDIDOS OG BENT SVANE NIELSEN FRA HELLS ANGELS, INDGIK EN FÆLLES FREDSAFTALE I KØBENHAVN - DEN 25. SEPTEMBER 1997.

     *********************************************************************

Fredag den 30. september 1983, blev den 37 årige taxachauffør Carsten Reinholdt Jensen udsat for et rovmord ved Elverparken i Herlev. Han var blevet skudt i hovedet med en salonriffel, da to avisdrenge fandt ham dødeligt såret. Han døde på hospitalet 6 - 7 timer senere af sine kvæstelser.
En 30 årig mand blev sigtet for rovmordet, men blev senere frikendt.
Drabssagen om rovmordet på Carsten Reinholdt Jensen er fortsat uopklaret.

     *********************************************************************

Lørdag den 8. oktober 1983 tidligt om morgenen, blev Niels Harald Kristensen ( 24. februar 1925 )
dræbt af mange knivstik på en terrassetrappe, foran sin villa på Liden Gunvers vej 19 på Amager.
Retsmedicinerne konstaterede, at Niels Harald Kristensen brutalt var blevet stukket 10 gange i brystet og 19 gange i ryggen med en kniv.
Kriminalpolitiet anholdt kort efter ofrets tidligere samlever, Molly Christensen ( 31. juli 1922 ), der blev sigtet for det bestialske drab på sin eks-mand.

       **********************************************************************

Torsdag den 13. oktober 1983 kl. 18.27, blev den 41 årige Norma Irmeling Hinrichs, født Christensen ( 17. august 1942 i København ), fundet dræbt af adskillige voldsomme knivstik, i sin lejlighed på Tårnbyvej 35 i Kastrup på Amager. Drabsvåbnet var en fiskekniv.
Kort efter blev ægtemanden Kaj Hinrichs ( 12. april 1933 ) anholdt af politiet, sigtet for drabet på
sin hustru.

       ***********************************************************************

Torsdag den 27. oktober 1983, blev den 30 årige kantinedame Britta Antonsen fundet dræbt i soveværelset, i parrets villa på Nørrebred 254 i Glostrup.
Hendes kollegaer havde forinden kontaktet politiet, da hun ikke var mødt op på sit arbejde.
Britta Antonsen var på klods hold, blevet skudt i hovedet mens hun lå i sin seng.
Senere på dagen blev hendes samlever, Hans Jørgen Petersen ( 14. januar 1949 ) anholdt af politiet, sigtet for drabet på Britta Antonsen.

       **********************************************************************

      
GERNINGSBILEN EN DATSUN 100 A OG CYKLEN EFTER TRAFIK-DRABET.

Onsdag den 2. november 1983 kl. 05.39, blev den 28 årige Leif Arne Nielsen fundet livsfarligt kvæstet midt på Grønningen, som er en offentlig vej i et industrikvarter i Viby, nær Roskilde.
Et vidne fandt kort efter manden og ringede til politiet, som hurtigt ankom til gerningsstedet. Det lignede umiddelbart et trafikuheld, hvor Leif Arne Nielsen var blevet påkørt på sin cykel, og bilisten var flygtet fra gerningsstedet. Leif Arne Nielsen blev i ambulance kørt til Roskilde Amtssygehus, hvor lægerne konstaterede at han havde livsfarlige kvæstelser i hovedet.
Leif Arne Nielsen blev derfor overført til Amtssygehuset i Glostrup, hvor han blev indlagt på neurokirurgisk afdeling. Her stod det klart at Leif Arne Nielsen var så hårdt kvæstet, at han ikke kunne overleve sine kvæstelser. Kort efter døde Leif Arne Nielsen.
Samme dag onsdag den 2. november 1983 kl. 08.17, fandt politiet gerningsbilen, en karrygul Datsun 100 A, efterladt på Gammerødvej i Skovbo kommune. Der var tydelige skader på fronten af bilens højre side, idet frontruden var knust, højre blinklys knust, og der var en stor bule midt på taget lige over frontruden. Der viste sig efterfølgende, at bilen var stjålet på en parkeringsplads i Viby tre dage for trafikdrabet.
Kriminalpolitiet efterforskede sagen og anholdt torsdag den 3. november 1983 kl. 01.00 den formodede 32 årige gerningsmand, på moderens bopæl i Viby.
Motivet til trafikdrabet på den 28 årige Leif Arne Nielsen var formodentlig jalousi, idet hustruen netop havde forladt gerningsmanden, som troede hustruen var vendt tilbage til den nu afdøde Leif Arne Nielsen. Efter afhøringerne af gerningsmanden stod det klart, at bilen var blevet brugt som drabsvåben.
Tekniske undersøgelser på gerningsstedet viste, at 28 årige Leif Arne Nielsen cyklede ad Grønningen, hvor han blev påkørt af bilen med 70 kilometer i timen. Der var ingen bremsespor på stedet. Leif Arne Nielsen var blevet slæbt 70 meter efter bilen.
Ved et nævningeting i Østre Landsret i 1984, blev den nu 33 årige gerningsmand idømt 10 års fængsel for trafikdrabet på Leif Arne Nielsen, som han havde påkørt med vilje.


DEN 32 ÅRIGE MAND, PÅKØRTE OG DRÆBTE MED VILJE EN 28 ÅRIG MAND.

     *********************************************************************

Onsdag den 2. november 1983, kvalte den kun 16 årige Bjarne Østergaard Madsen i sygelig jalousi, sin 15 årige kæreste Birthe Simonsen fra Kibæk ved Herning. Drabet skete på pigens værelse efter hun havde fortalt ham, at hun ville stoppe deres forhold.
Efter drabet tog han sin knallert og kørte til Herning, hvor han meldte sig selv til politiet.
På grund af sin lave alder, blev han blot idømt 3 års fængsel for vold med døden til følge. Han blev løsladt i 1985 efter 2 års afsoning.
Blot syv år senere den 30. september 1990, begik han som 23 årig endnu et drab i Herning, da han kvalte sin dengang 21 årige kæreste Vivian Marie Nielsen. Parret var kommet op og skændes, efter hun havde talt med en anden mand på nat-restauranten La Cabana i Herning.
Han kvalte derefter i sygelig jalousi Vivian Marie Nielsen. Bagefter skjulte han liget i en fugtig garage i Sjællandsgade i Herning. Bjarne Østergaard Madsen flygtede dagen efter drabet imod Tyskland, men han blev dog afvist ved grænsen i Frøslev og anholdt.
Bjarne Østergaard Madsen blev ved retten i 1991 erklæret uegnet til straf, og idømt en tidsubestemt behandlingsdom på et Psykiatrisk Hospital for sindslidende, da han havde udviklet sygdommen skizofreni.


B. T. - NOVEMBER 1983.

     *********************************************************************

                    
KENNETH MELBY.                                                 VENINDEN JEANETTE.

Lørdag den 12. november 1983 kl. 06.00, lå den 24 årige hashpusher Kenneth Melby og sov i et hus på Venstrupvej 7 i Greve sammen med sin veninde Jeanette. En gruppe mænd fra rockergruppen “Black Sheep” brød ind i huset, hvor de først skød parrets hund. Derefter trak de den rædsels- slagne Kenneth Melby ud af sengen og gennempryglede ham. Til sidst trak de Kenneth Melby ud på badeværelset, hvor de placerede ham i badekarret. Lars Søren Andersen ( 20. juli 1959 ) fra rockergruppen “Black Sheep” trak en pistol, som han placerede i munden på den 24 årige Kenneth Melby, hvorefter han skød ham i munden. Den 24 årige Kenneth Melby var dræbt på stedet.
Efter drabet tvang de mandens veninde til at klæde sig nøgen, og placere sig på maven i parrets seng. Derefter blev der affyret 2 skud tæt på kvindens hoved. Inden rockerne fra “Black Sheep” forlod huset, smed de den døde hund hen over den rædselsslagne kvinde, hvorefter de forlod huset i Greve.
Kriminalpolitiet efterforskede det særdeles bestialske drab på den 24 årige Kenneth Melby, og en kriminalkommisær udtalte “Vi har aldrig været ude for en drabssag, der var præget af en så ufattelig afstumpethed og brutalitet”.
Kriminalpolitiet anholdt Lars Søren Andersen og fire andre medlemmer fra rockergruppen “Black Sheep”, og sigtede dem for drabet på Kenneth Melby.
Den 30. december 1983 under en afhøring, erkendte Lars Søren Andersen drabet.
Ved en nævningedomstol i Østre Landsret den 30. august 1984, blev Lars Søren Andersen, også kaldet for Birk, idømt 16 års fængsel for det særdeles bestialske og meningsløse drab
på Kenneth Melby. De fire andre mænd blev idømt fængselsstraf for vold og ulovlig indtrængen i villaen i Greve.

      
LARS SØREN ANDERSEN “BIRK” - SKØD OG DRÆBTE - KENNETH MELBY.

     *********************************************************************

Mandag den 14. november 1983 kl. 09.15, blev Mevlida Didovic ( 25. april 1940 i Jugoslavien ) brutalt drabt med utallige knivstik i sin lejlighed på Møllerlodden 15, 3. th. i København.
Gerningsmanden, kvindens tidligere samlever, Dzavit Abdiji ( 15. november 1926 i Jugoslavien ), blev kort efter drabet anholdt på sin bopæl på Ørnevej 36 i København.
Fredag den 18. januar 1985 i Retten i København, blev Dzavit Abdiji idømt 8 års fængsel.
Den 28. marts 1987, afgik Dzavit Abdiji ved døden, 60 år gammel.

       **************************************************************************

Søndag den 20. november 1983 kl. 19.45, blev den 73 årige Ove Christian Madsen ( 4. juli 1910 ) fundet nøgen og død i soveværelset i sin lejlighed i Hedebygade 28, st. tv. på Vesterbro i København. Han var brutalt blevet myrdet med flere knivstik i halsen. Gerningsvåbnet, en spansk foldekniv var efterladt i lejligheden, ved siden af liget. Ove Christian Madsen var sidst blevet set i live den 19. november 1983 kl. 12.00. Han var kendt i kvarteret som homoseksuel.
Kriminalpolitiet anholdt kort efter drabet den 19 årige Ahmed El Arbagi ( 1. november 1964 i Marokko ) fra Algier, som blev sigtet for knivdrabet.
Onsdag den 26. september 1984ved et nævningeting i Københavns Byret, blev Ahmed El Arbagi idømt 8 års fængsel for drabet på Ove Christian Madsen.

       ***************************************************************************

Lørdag den 26. november 1983 kl. 02.30, blev den 23 årige Per Bæk Vognsgaard Nielsen overfaldet i forbindelse med et rockeropgør i klubhuset Ladegården ( Mjesing forsamlingshus ) i Skanderborg. Han fik flere knivstik, hvorefter han blev skudt og dræbt med to skud fra en 9 mm pistol. Forinden var Per Bæk Vognsgaard Nielsen blevet mishandlet af spark og slag.
Kriminalpolitiet anholdt tre rockere på 19, 20 og 23 år, som blev sigtet for drabet.
Den 16. august 1984 ved retten, blev den nu 24 årige Torben Linneman-Larsen, fra rockergruppen “Spidserne”, idømt 10 års fængsel for drabet, da han affyrede de 2 dræbende skud.
Den 20 årige Rudin Fløndergaard ( 10. oktober 1963 i Århus ) blev idømt 2 år og 6 måneders fængsel for livsfarlige knivstik.
Den 14. maj 1987, døde Rudin Fløndergaard, 23 år gammel.
Den 19 årige mand blev idømt 3 års fængsel for, at have sparket og slået Per Bæk Vognsgaard Nielsen.

         **************************************************************************

Lørdag den 31. december 1983 kl. 23.10, blev den 74årige pensionist Anna Marie Andersen
( 7. juli 1909 ) fundet dræbt af et skud i ryggen, udenfor sin villa på Slotsvej 9 i Holbæk.
Hun havde desperat forsøgt at undslippe sin samlever, Svend-Åge Jensen ( 6. februar 1935 i Visborg ), der bevæbnet med et jagtgevær, skød og dræbte hende med et enkelt skud i ryggen.
Kort efter blev Svend-Åge Jensen anholdt, sigtet for drab.

Oversigten
Tilbage Næste side