Frådstensprofil i kildekalksgrav ved Jelling Skov. Der er både grævlinge- og rævegrave i profilet. Foto: Westy Esbensen.
Frådstensprofil i kildekalksgrav ved Jelling Skov. Der er både grævlinge- og rævegrave i profilet. Foto: Westy Esbensen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Istiden efterlod kalk i Grejs

Her kan du finde kilde-kalk, for turen går til frådstenen i Ådalen

Af Westy Esbensen

Da isen trak sig tilbage fra Danmark for ca. 15.000 år siden, efterlod den en lys jord med et stort indhold af kalk. Kalken blev efterhånden udvasket af regnvandet, og hvor grundvandet vældede frem som kilder ved foden af bakker, kunne kalken udfældes som kildekalk eller hård frådsten. I kildekalken er der fundet bladaftryk fra dværgbirk og netpil, planter, som vidner om, at udfældningen af kildekalk begyndte lige efter istiden, inden skoven indvandrede til Danmark.

Kildekalken findes især ved skrænterne i de store dale i Roskilde - Holbæk-området, ved Broby på Fyn og i de østjyske tunneldale mellem Haderslev og Århus. I disse egne findes flertallet af de ca. 100 danske middelalderkirker, som helt eller delvist er bygget af frådsten.

Stor udbredelse i Vejle

Der er flere frådstenskirker i Vejle Kommune. Der er frådsten i både Hover, Jelling og Hvejsel kirker. Også i nyere tid er der brugt frådsten til byggeri. I 1956 blev der fundet rester af en velbevaret frådstenskirke under koret i Vor Frue Kirke i Århus.

Ved genopførelsen af krypten hentede museumsinspektør C.G. Schultz, der ledede restaureringen, frådsten til en alterplade i en kildekalksgrav i Grejs Ådal. Det meget smukke alter i Kollerup Kirke er bygget af frådsten, som blev hentet i Vejle Ådal i 1950"erne

Omkring 1840 begyndte nogle Jellingbønder at grave kildekalk i engene nede ved Grejsåen, og fra ca. 1920 kunne bønderne på andre gårde i Jelling og fra nabosognene købe kildekalk fra grave i Grejs Ådalen til gødskning af deres marker. Kalken var af vekslende kvalitet. Noget var askeagtig, nemt at sprede og hurtigtvirkende andet var knoldet og svær at sprede, men kalkindholdet i kildekalken var meget højere (75-93 procent) end i mergel (15-20 procent). Der blev gravet kalk syd for Jelling Skov indtil begyndelsen af 70"erne.

Overgroet med pil

I dag er kildekalksgravene i Grejs Ådal groet til med pilekrat, men der er bevaret et frådstens-profil neden for Jelling Skov. Se kortet i folderen ”Fårup Sø-Jelling Skov- Rugballe Mose”, som du kan få på biblioteket eller hente på www.visitvejle.dk/vejle/vandrefoldere. Frådstensprofilet ligger ved en åben græsbeklædt plads i pilekattet ved den østlige del af rute 2 mellem Jelling Skov og Grejs Å.

Du kan læse mere om kildekalken i ”Svundne tider”, årsskrift nr.2 fra Lokalhistorisk forening i Jelling Kommune

Du kan se andre turbeskrivelser på dn.dk/vejle.

Publiceret: 23. Marts 2014 08:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Vejle

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere