Op imod 200 danske, primært kræftramte piger, som over en årrække har fået nedfrosset væv fra deres æggestokke, får nu for alvor håb om, at de alligevel kan blive gravide og føde børn, selv om en hård kemo-behandling har beskadiget deres fertilitet.
Med danske læger i en central rolle er det nemlig nu for første gang lykkedes en 24-årig arabisk kvinde med en medfødt blodsygdom at blive mor til en velskabt baby efter en transplantation med væv fra en æggestok, som hun fik udtaget og nedfrosset, da hun var blot ni år gammel.
»Den gode nyhed er, at det faktisk er bevist, at vævet fungerer og kan understøtte en fertilitet. Derfor har disse piger nu et begrundet håb om, at de vil kunne få deres egne børn, når de bliver voksne,« siger professor Claus Yding Andersen fra Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet, som har medvirket i forløbet.
Han oplyser, at en dansk kvinde med den samme sygdom for ganske nylig, som den første herhjemme, også har fået en transplantation med væv fra en æggestok, hun fik udtaget og nedfrosset, da hun, ligesom den arabiske kvinde, var ni år.
Ifølge Claus Yding Andersen fungerer vævet fint, og kvinden har æg-løsning, men hun er endnu ikke blevet gravid.
»Nu begynder behandlingerne at komme herhjemme, stille og roligt,« siger Claus Yding Andersen.
Han var sammen med professor Erik Ernst fra Aarhus Universitetshospital en væsentlig aktør i det behandlingsforløb, der gik forud, da en arabisk kvinde, Moaza Al Matrooshi, fra Dubai før jul fødte et barn på et hospital i England.
Allerede som ni-årig havde hun fået fjernet og nedfrosset sin ene æggestok i forbindelse med en behandling for en alvorlig blodsygdom, thalassæmi, som krævede kemoterapi og ofte medfører, at kvinden bliver infertil resten af livet og ikke vil kunne få børn.
Håbet var, at væv fra æggestokken senere ville kunne bruges til at genskabe hendes fertilitet, og det er det, der nu er lykkedes – med hjælp fra danske læger, som er førende i verden inden for denne behandling.
Transplantationen af den 24-årige kvinde foregik således på et privathospital i Danmark, hvor Yding og Erik Ernst stod for hele proceduren med optøning af kvindens væv og operationen, som førte til, at hun kunne få menstruationscyklus og ægløsning blot tre måneder efter.
Efterfølgende kom kvinden i IVF-behandling på et hospital i Leeds og før jul fødte hun en sund og rask dreng.
Selve nedfrysningen foregik i sin tid ved, at hendes hørje æggestok langsomt blev nedkølet til minus 196 grader i flydende nitrogen ved hjælp af såkaldt krytoteknik – for så 15 år senere at blive optøet og brugt af danske eksperter, som indsatte fem små stykker af æggestokken – fire på kvindens raske æggestok og ét på livmoderen.
»Vi har i mange år specialiseret os i at nedfryse unge kvinders og pigers æggestokke i håb om at kunne genvinde fertiliteten efter behandlingsforløb for kræft eller andre sygdomme, hvor æggene går til grunde. Men vi har ventet længe på, at det skulle ske med væv fra en ikke-kønsmoden æggestok. Nu er det endelig lykkedes,« påpeger Claus Yding Andersen i Rigshospitalets medarbejderblad.
I forvejen er der på verdensplan født knap 100 børn efter transplantation af æggestok-væv fra voksne kvinder, og ca. 300 æggestokke er transplanteret tilbage i kvinder efter behandling for ondartet sygdom. Danske eksperter har stået for knap 100 af transplantationerne, oplyser Rigshospitalet.
Siden 2001 er der imidlertid også udtaget og nedfrosset æggestokke fra op imod 200 danske piger under 18 år i forbindelse med, at de har gennemgået en barsk og ofte fertilitets-skadelig kemo-behandling i forbindelse med typisk en kræftlidelse.
Det er en del af de kvinder, der nu kan få mulighed for at få en transplantation – og at få børn.
Lægerne lægger dog ikke skjul på, at der knytter sig nogle etiske problemstillinger til fremgangsmåden.
Dels skal der gennemføres et indgreb under fuld bedøvelse på en mindre-årig for at få udtaget æggestokken – med den risiko, der er ved det.
Og dels udtages vævet, mens pigen er alvorlig syg. Dermed kan der, i værste fald, være syge celler, som overlever nedfrysningen og transplanteres tilbage i kvinden med risiko for, at kræften bryder ud på ny.
»Det aspekt er ikke 100 pct. afklaret endnu, så vi kan ikke udstede nogen garanti for, at det ikke forekommer. Men vi har lagt væv tilbage i næsten 98 kvinder herhjemme, og der er intet, der tyder på, at der har været malignt væv, og at der skulle være en øget frekvens af kræft,« siger Claus Yding Andersen.
I Kræftens Bekæmpelse hilser man de nye perspektiver velkommen. Det har i en årrække været en mulighed for voksne at få nedfrosset deres æggestokke forud for en kemo-behandling, så de senere kunne få mulighed for at blive gravide. Nu åbner der sig lignende muligheder for at hjælpe helt unge piger, der f.eks. rammes af lymfekræft, fremhæver læge og rådgiver på kræftlinjen Finn Tønnesen.
»Nu kan de også få mulighed for at få børn. Det er en god nyhed,« siger han.
