Det mest bekymrende ved nationalpopulismens fremmarch i Vesten er hverken, at Trump bygger en mur mod verden, eller at den franske præsidentkandidat Marine Le Pen vil hive Frankrig ud af EU. De protektionistiske ledere forfølger blot den politik, de gik og går til valg på. Det overrasker næppe.
Nej, det mest frustrerende er den siddende elites modsvar: Ingenting. Toppolitikere og erhvervsfolk – veluddannede mennesker, der burde vide bedre – undergraver deres egen kamp for at opretholde åbne, stabile markedsøkonomier, fordi de nægter at drage konsekvensen af den analyse, de næsten alle deler. Magthaverne er nemlig på lange stræk enige i, hvorfor vi fik Trump, brexit og måske Le Pen.
Se blot på elitens årlige topmøde i alpebyen Davos. Parnasset anerkender efterhånden, at den almindelige lønmodtager i Vesten er i gang med et legitimt oprør mod en global verdensorden, der efterlader ham på bunden. Mens manden på gulvet slås med lønpres, indvandring, ulighed og offentlig smalhals, så fester man på direktionsgangen med millionbonusser. Og vælgerne er trætte af et politisk aristokrati, der kræver mådehold, mens de flyder problemfrit mellem politik og lukrative lobbytjanser. Derfor var ansvarlighed og mådehold topmødets mantra. Eller »responsible leadership« som det hedder på Davosk.
På et abstrakt, teoretisk plan er der altså enighed om problemets kerne. Og forståelse for, hvad der bør ske: Mådehold. Men når det kommer til det konkrete – hvad du, jeg og den enkelte topleder – skal gøre i hverdagen, så knækker filmen. Her gør alle præcist, som de plejer. Man rager til sig og tilsviner de politiske modstandere, som vover at kritisere de politiske institutioner, som har fejlet.
På et abstrakt, teoretisk plan er der altså enighed om problemets kerne. Og forståelse for, hvad der bør ske: Mådehold. Men når det kommer til det konkrete – hvad du, jeg og den enkelte topleder – skal gøre i hverdagen, så knækker filmen
Eksemplerne er talrige. Tag den tidligere overvismand og nuværende bestyrelsesformand i realkreditkæmpen Nykredit, Nina Smith. Hun tildeler sin udskældte topchef Michael Rasmussen en bonus på 12 mio. kr., blot for at han bliver i sit job. Vel og mærke oveni hans årlige løn på 12 mio. kr. Eller tag ejerne bag børsfloppet Nets, der belønner 70 ledende medarbejdere med et aktieprogram til en værdi af op imod 2,4 mia. kr. Topchefen står til at tjene over en halv milliard kroner og kommunikationschefen, der har været hos betalingstjenesten i under to år, tjener op imod 35 mio. kr. Vulgærkapitalisme er nok det mest dækkende begreb.
De danske pensionskasser - dvs. højt betalte forvaltere af dine og mine sparepenge - kan ikke engang blive enige om at tage afstand fra bonusser i den størrelsesorden. Landets største pengekasse, ATP, er den mest skeptiske, men hør hvad topchef Christian Hyldahl kan svinge sig op til, når det kommer til Nets: Der er »tale om nogle beløb, der giver anledning til refleksion«, men som Hyldahl sagde til Finans, så er sandheden, at de guldrandede bonusprogrammer »aldrig vil være en dealbreaker«. Kritik? Ja. Handling? Tja, bum bum.
I Bruxelles bruger parnasset ikke kun betroede politiske hverv, som et springbræt til vellønnede job i den private sektor. Man har også forfinet en særlig rockerlogik, når borgerne ikke stemmer, som eliten forlanger. EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker angriber ved enhver lejlighed briterne for deres »egoisme« efter valget i juni. Storbritannien skal straffes på pengepungen for brexit, lød det også fra Østrigs premierminister mandag. Logikken synes at være, at hvis briterne smertefrit kan vælge døren, så forlader alle skibet. Men det er en forskruet rockerklublogik. Fordelene ved et EU-medlemskab bør være så åbenlyse, at alle vælger fællesskabet til. I stedet vil man bremse flugten ved at uddele dummebøder til dem, der formaster sig til at smutte.
Det værste eksempel på, at magthaverne ignorerer folkets brokkeri, og gør som de plejer, står de hjemlige Christiansborg-politikere for. I efteråret tildelte de danske politikere vennerne i spinfabrikken en lønforhøjelse på 52 mio. kr. årligt. En forhøjelse på 40 procent uden nogen troværdig, konkret årsag. Bare fordi. For det beløb kunne man i runde tal få 142 nyuddannede sygeplejersker, viser tal for Dansk Sygeplejeråd. I stedet udvider politikerne fedtlaget af djøfere og kommunikationsfolk. Vælgerne væmmes, og man forstår dem.
Efterårets guldregn udstiller også hykleriet i den politiske klasse. Hvor er de socialdemokrater, der altid revser lukrative aktieordninger i erhvervslivet? Eller hvad med Liberal Alliance, der normalt (ofte med rette) angriber enhver form for offentlig frås? De siger ingenting. De stemte alle for forslaget. De eneste, der stemte imod lønhoppet, var Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
Betyder det, at du skal takke nej til en bonus på en halv milliard? Betyder det, at topskatten lever videre? Betyder det, at du skal tjene lidt mindre? Det korte svar på de spørgsmål er: Ja.
Sandheden er, at grådigheden blandt samfundets veluddannede top, som burde vide bedre, gøder jorden for brexit og protektionistiske kaoskandidater. Og når vælgernes vrede til sidst koger over, så sætter de krydset ved det tætteste, man kommer på en væbnet revolution i et parlamentarisk system; Donald J. Trump.
Så, ja, kære topchef, tidligere overvismand, minister eller menigt folketingsmedlem: Den almindelige lønmodtagers opgør betyder helt konkret, at DU og dine venner må nøjes med mindre. Hvis du vil bremse den politiske tsunami, der truer vores åbne, liberale markedsøkonomier på livet, så kræver det handling fra hele eliten. Også dig. Betyder det, at du skal takke nej til en bonus på en halv milliard? Betyder det, at topskatten lever videre? Betyder det, at du skal tjene lidt mindre? Det korte svar på de spørgsmål er: Ja. Det Davoske mantra om mådehold gælder også for dig. Altså medmindre du foretrækker mere brexit, Trump, Le Pen, Alternative für Deutschland – og Dansk Folkeparti.
Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk