Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Dplay og Eurosport Player. Vores i alt 13 tv-kanaler har en kommerciel seerandel på godt 20%, hvilket gør Discovery Networks til den næststørste private tv-gruppe. På tværs af vores platforme får danskerne en stærk kombination af action-packed underholdning, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery Communications.

DISCOVERY NETWORKS DANMARKS HISTORIE

Discovery har mere end 25 år bag sig i Danmark. Inden virksomheden i 2015 fik navnet Discovery Networks Danmark, har der været mange store begivenheder, opkøb og nye tv-kanaler. Se bare her:

1985:Discovery Channel lanceres i USA. Det første program hedder “ Iceberg Alley”.
1989:Den 20. april lanceres Discovery Channel i Danmark. Discovery indgår deres første kabelnet-kontrakt i Danmark med Hirtshals Antennelaug.
1997:SBS-kanalen TV Danmark går i luften.
1999:Discovery Channel etablerer et lokalt dansk kontor i København.
2000:TV Danmark 2 lanceres ved siden af TV Danmark.
2001:Discovery Channel begynder at blive redigeret og sammensat i Danmark.
2004:Relancering af TV Danmark og TV Danmark 2. Relanceringen betyder, at kanalerne nu hedder TV Danmark og Kanal 5.
2006:TV Danmark brandet lukker, da TV Danmark-kanalen skifter navn til Kanal 4. Samtidig bliver The Voice TV introduceret som en fast bestanddel af reklamekampagner indkøbt på SBS TV.
2007:Discovery HD lanceres i Norden.
2008:SBS TV lancerer Danmarks første HD-kanal, Kanal 5 HD (samsendingskanal med Kanal 5).
2009:SBS TV lancerer en ny tv-kanal for mænd, 6'eren.
2011:TLC lanceres i Danmark.
2012:Discovery Communications køber i slutningen af 2012 SBS Media og dermed SBS’ tv- og radiokanaler. Det nye navn bliver SBS Discovery Media. Alle medarbejdere i virksomheden arbejder nu på adresserne på H.C. Andersens Boulevard og i Mileparken. Tidligere dette år har SBS TV lanceret ungdomskanalen 7’eren.
2014:Discovery Communications, der ejer SBS Discovery Media, køber en større andel af Eurosport. Den 1. november lanceres ID – Investigation Discovery, som Danmarks eneste krimi tv-kanal. ID erstatter 7’eren.
2015:Tyske Bauer Media køber SBS Discovery Radio og dermed bl.a. radiokanalerne Nova, Popfm, Radio100 og Voice. SBS Discovery ændrer navn til Discovery Networks Danmark og er nu en del af den nye region Discovery Northern Region.
Discovery Networks Danmark får godkendt købet af Canal 8 Sport og Canal 9 af de danske konkurrencemyndigheder. Canal 8 Sport bliver efterfølgende fusioneret ind i Eurosport Danmark.
Discovery Networks Danmark lancerer streamingtjenesten Dplay. Eurosport Danmark skifter navn til Eurosport 2.
2016:Eurosport Danmark skifter navn til Eurosport 2.
2017:I februar samler Discovery Networks Danmark hele sportsporteføljen i Eurosport som samlet masterbrand, der nu agerer paraply for de store sportsrettigheder på 6’eren, Canal 9, Kanal 5 og Eurosport 1 og Eurosport 2.

LEDELSE

Discovery Networks Danmarks øverste daglige ledelse er direktionen, som ledes af adm. direktør/CEO Christian Kemp.

Medlemmer af direktionen er:

Christian Kemp
CEO
Anders Antonsen
CFO & COO
Kasper Kryger
VP Ad & Affiliate Sales

TILGÆNGELIGHED

Discovery Networks Danmark undertekster alle ikke-dansksprogede programmer, der sendes på vores tv-kanaler.

Samtidig synstolkes en række programmer. Synstolkning er en tjeneste til blinde og svagtseende, som ved hjælp af et særskilt lydspor, får at vide, hvad der sker rent visuelt i et tv-program. På den måde minder synstolkningen om en lydbog, der er tiltænkt blinde og svagtseende. Discovery Networks Danmark sender fra London og er derfor underlagt britisk lovgivning på området.

SAMFUNDSAFTRYK

Discovery Networks Danmarks aktiviteter i Danmark har et markant og positivt aftryk på samfundet.

    • Discovery Networks Danmark købte i 2016 produktioner og rettigheder hos danske samarbejdspartnere for et trecifret millionbeløb. Derudover køber Discovery hvert år rettigheder og produktioner for et stort millionbeløb hos udenlandske produktionsselskaber og sportsorganisationer.
    • Discovery Networks Danmark modtager ingen medielicens, momsfritagelse eller lovbestemt brugerbetaling.


ETISK ADFÆRDSKODEKS

Discoverys omdømme, kvaliteten af vores arbejdsmiljø og vores evne til at skabe værdi for vores seere og vores aktionærer er dybt forankret i den måde vi driver forretning på. Discoverys adfærdskodeks afspejler den grundlæggende forventning om, at alle i virksomheden arbejder med integritet inden for alle vores forretningsaktiviteter. Det (*eller ”Den”, valgfrit*) indeholder også grundlæggende principper og praktiske retningslinjer for situationer, der kan have betydelige juridiske og etiske konsekvenser, hvis de håndteres forkert.

I Discovery Networks Danmark forventer vi, at alle medarbejdere udviser høje standarder af ærlig og etisk adfærd. Foruden alle specifikke love og politikker, der gælder for vores arbejdsplads, er alle medarbejdere ansvarlige for:

    • At være åbne og ærlige i al forretningskommunikation
    • At være ansvarlige for vores forpligtelser
    • Aldrig at udnytte en anden person på uretfærdig vis
    • Aldrig at give et misvisende billede af Discovery
    • At vise respekt for andre i alle forretningsforhold

Alle medarbejdere i Discovery Networks Danmark er desuden introduceret til Discoverys globale kodeks for etisk adfærd.

LOGOER OG STYLE GUIDES

Her kan du downloade style guides og logoer for vores kanaler.