Atterbakke
Den 103 meter høje Atterbakke eller Alterbakke som den nogle steder kaldes, ligger i udkanten af et meget bakket landskab, hvor andre højdepunkter også når over 100 meters højde. Fra bakken er der udsigt over dele af dette smukke og varierede landskab. Bakken er Danmarks 153. højeste bakke og Sjællands 10. højeste. Atterbakke er en del af et stærkt kuperet landskab formet under den sidste istid.Her er små rester af Hedelyng tilbage, men også andre typiske overdrevsplanter f.eks. Fjølsgræs, Blæresmælde, Aftenpagtstjerne, Eng-Kællingetand, Hulkravet Kodriver, Eng-Brandbæger, Håret Høgeurt, Velduftende Gulaks, Muse-Vikke, Due-Skabiose og Blåmunke
Desværre har det offentlige igennem mange år misligholdt denne fredet og kønne lokalitet. Holmegaard kommune har i mange haft får som græssede på arealet, men græsningen har været for hård ved vegetationen og da dyr også gøder jorden har resultatet ikke været tilfredsstillende. Efter kommunesammenlægningen har Næstved kommune overtaget ansvaret for bakken. I sommeren 2007 og 2008 har kommunen slået arealet med en stor maskine som har efterladt arealet i en meget ringe tilstand. Se billeder fra sommeren 2008 her! Forhåbentligt kan de tilbageværende rester af forskellige overdrevsplanter brede sig igen på hele overdrevet.
Der udføres høslæt på Atterbakke
Hvad er et overdrev? Et overdrev er et område med lavtvoksende græsdomineret vegetation med klatter af krat oftest forekommende på tør bund, som f.eks. skrænter og bakker uden anden kulturpåvirkning end græsning. Overdrev er blevet en meget sjælden naturtype som bl.a. på grund af landbrugets effektivisering er blevet et sjældent syn. På overdrev skal man have dyr græssende, men antallet af dyr skal nøje tilpasses lokaliteten og arealets størrelse. Eller man kan lave høslæt på stedet. Høslæt betyder at man manuelt eller med specielle maskiner slår græsset på bestemte tidspunkter. Alt græs lægges til tørre på stedet og fjernes derefter fra området.
- xxxx
- I sommeren 2007 og 2008 har kommunen slået arealet med en stor maskine som har efterladt arealet i en meget ringe tilstand.
Sommren 2007
I sommeren 2007 og 2008 har kommunen slået arealet med en stor maskine som har efterladt arealet i en meget ringe tilstand.
I sommeren 2007 og 2008 har kommunen slået arealet med en stor maskine som har efterladt arealet i en meget ringe tilstand.
I sommeren 2007 og 2008 har kommunen slået arealet med en stor maskine som har efterladt arealet i en meget ringe tilstand.
- xxxxxxxx
- xxxxxxxxxxx
- zzzzzzzzzz
- cccccccccccccc
Grøn Køllesværmer
Grøn køllesværmer findes på både fugtige og tørre biotoper. Det kan være fugtige skovenge og moser eller heder, overdrev og tørre skovlysninger. Larven lever på almindelig syre (Rumex acetosa) og rødknæ (Rumex acetosella), evt. andre arter af skræppe (Rumex spp.).
Arten er stadig relativt udbredt i de meste af landet incl. Bornholm, dog ikke på Lolland. Den angives siden ca. 1950 at være forsvundet fra mange lokaliteter på Øerne (Kaaber 1982).
Grøn køllesværmer findes på både fugtige og tørre biotoper. Det kan være fugtige skovenge og moser eller heder, overdrev og tørre skovlysninger. Larven lever på almindelig syre (Rumex acetosa) og rødknæ (Rumex acetosella), evt. andre arter af skræppe (Rumex spp.).
Arten er stadig relativt udbredt i de meste af landet incl. Bornholm, dog ikke på Lolland. Den angives siden ca. 1950 at være forsvundet fra mange lokaliteter på Øerne (Kaaber 1982).
Grøn køllesværmer findes på både fugtige og tørre biotoper. Det kan være fugtige skovenge og moser eller heder, overdrev og tørre skovlysninger. Larven lever på almindelig syre (Rumex acetosa) og rødknæ (Rumex acetosella), evt. andre arter af skræppe (Rumex spp.).
Arten er stadig relativt udbredt i de meste af landet incl. Bornholm, dog ikke på Lolland. Den angives siden ca. 1950 at være forsvundet fra mange lokaliteter på Øerne (Kaaber 1982).