Fadi Kassem og hans familie er flyttet væk fra de høje etagebygninger og ud på landet syd for Aarhus. Her er, som Fadi Kassem formulerer det »ikke andre perkere i en radius på 15 kilometer«, og her snakker naboerne ikke om integration. Det sker bare.
Foto: Ivan Riordan Boll

Fadi Kassem og hans familie er flyttet væk fra de høje etagebygninger og ud på landet syd for Aarhus. Her er, som Fadi Kassem formulerer det »ikke andre perkere i en radius på 15 kilometer«, og her snakker naboerne ikke om integration. Det sker bare.

Interview: Jeg er dansk. Det eneste araber, der er i mig, er det, danskerne har påduttet mig

Fadi Kassem vil være venstrefløjens stærke stemme i integrations-debatten. Som seksårig kom til han til Danmark og har siden oplevet integrationen slå fejl og sine forældres generation blive gjort passiv på offentlige ydelser, før han selv fandt en formel til succesfuld integration af unge ballademagere som ham selv. Her er fire billeder af tre årtier i dansk integrationspolitik set fra gadeplan i Gellerup.

Debat
FOR ABONNENTER

»Jeg har haft en svær opvækst. Min familie flygtede uden ejendele, ikke en gang billederne var med, kom til et nyt land og skulle starte forfra. Vi blev viklet ind i integrationsindustrien, pædagoger, socialrådgivere, psykologer. Det er faktisk en barsk måde at blive taget imod på, for systemet involverede ikke vores forældre. Det satte dem ned og gav dem førtidspension eller kontanthjælp, for de var jo skadede. De fik at vide, at de havde traumer og eftervirkninger. Så jeg voksede op omgivet af pædagoger og socialrådgivere. Vi havde jo ikke en chance for at møde almindelige danskere i de omgivelser i Gellerup. De eneste, vi mødte, var dem, der var på arbejde«.

»Jeg bliver aldrig dansker; jeg har følelsen af at være dansker. Jeg har kampgejsten til at være en del af fællesskabet. Vi kan jo ikke bare tage en somalier eller en araber og sige, at nu er du dansker. Vi er jo ikke en gang enige om, hvad det at være dansk betyder. Og det har været med til at skabe en generation af identitetsløse unge. De ender i radikalisering eller i kriminalitet, for vi er faktisk med til at gøre dem identitetsløse i stedet for at byde dem velkommen. Vi har jo aldrig anerkendt vores gæster. Vi har ikke accepteret, at de ikke er flygtet fra deres baggrund, tro eller værdier«.

Hvad blev konsekvensen af den integrationsindsats, du selv mødte?

»I dag døjer vi med alle dem, som er født her i landet. De ballademagere, der ligger og skyder efter hinanden. Ikke en gang grønlænderne har vi formået at integrere. Det viser jo bare, at håndteringen af integrationen har været forkert. Men det er svært at sige den hvide mand imod. Det er svært at sige om det gængse og etablerede, det, man har sværget til i 40 år, at det er grundlæggende forkert. For systemet kan ikke se sine egne mangler. Integrationsindustrien går hjem klokken 16, men virkeligheden fortsætter. Samtidig har integrationsindsatsen haft negative konsekvenser for en stor gruppe svage danskere, som ikke har kunnet få støtte lige så let som efterkommerne. Når de endelig får kontanthjælp, bliver de jagtet af politikerne. Der hvor mine forældre kom fra, var der ikke noget, der hed passivitet og ’sæt dig ned’. Der arbejdede vores forældre. Nu er en hel generation endt med sukkersyge og angst og depression«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Forstå det franske valg på 157 sekunder

    Politiken og Pac-Man guider dig sikkert gennem det franske valgsystem

Annonce