Log ind

hummel ny tøjsponsor i OB

Nyt fra OB |7. december 2015
|1
|
Facebook Twitter LinkedIn Google Email Print Bookmark Mere

OB og hummel har indgået en aftale, der gør hummel til officiel tøjsponsor i OB frem til sommeren 2021. Det bliver første gang i OB's lange historie, at de karakteristiske vinkler vil pryde øens hold. 

Fra 1. januar skifter OB tøjsponsor, så det fremover er hummel, der leverer tøj til den fynske Alka Superligaklub. Det sker efter at parterne er blevet enige om en sponsoraftale, som samlet set er bedre end den, OB hidtil har haft. OB får dermed ny spilletrøje, som vil være klar inden forårspremieren på hjemmebane mod AGF.

- Aftalen mellem OB og hummel sikrer os stærke perspektiver for de kommende års udvikling, for der er tale om en betragtelig sponsoraftale, som vil være med til at lede OB videre i den positive udvikling, klubben er inde i. Vi glæder os utroligt meget til samarbejdet med hummel, som er et stærkt, dansk brand med tradition for at rykke på grænserne for, hvordan man samarbejder om et tøjsponsorat, og hvordan man udvikler samarbejdet til interessante events, udtaler administrerende direktør i Odense Sport & Event, Ole Bang Nielsen og fortsætter:

- OB er en traditionsrig klub med dybe rødder i den odenseanske og fynske historie, og matchet med hummel er oplagt, da hummel er eksponent for en stolt dansk designtradition, som de hele tiden er med til at udvikle og forny.

hummel blev grundlagt i Tyskland i 1923 og har i den seneste lange årrække været dansk ejet. Uanset ejerforholdene har hummel altid udtrykt markante signaler gennem virksomhedens design, og de signaler passer fint sammen med OB og hele samarbejdet med de fynske Øens Hold-klubber.

God fodboldkarma
- Vi glæder os til at være med til at understøtte OB's position som kulturbærer og samlingspunkt på Fyn. Personligt har OB en speciel plads i mit hjerte, da vi i Thornico, som ejer hummel, har hovedkvarter i Odense. Mine forældre bor på Fyn, og 3-4 af vores driftsselskaber har til huse på Fyn. Så vi ser frem til at være med til at sprede god fodboldkarma på den fine ø, siger hummels ejer og bestyrelsesformand Christian Stadil.

- Hos hummel ser vi frem til en fælles mission om at samle Fyn omkring OB. Vi glæder os til at udvikle unikke jerseys til OB, og vi tror på, at vi med vores design kan være med til at skabe en ny og spændende historie i Øens Hold. Vi glæder os rigtig meget til at se OB og Øens Hold iklædt hummel , siger Lars Westergaard, Nordic Sponsorship Manager i hummel A/S.

Mens hummel er helt ny som samarbejdspartner i OB, så har sportsdirektør Jesper Hansen et godt kendskab til hummel som samarbejdspartner.

- Jeg har arbejdet sammen med hummel i en længere årrække, og jeg ved, at det er en yderst professionel samarbejdspartner, som er dygtig til at sætte sig ind i de behov, der findes i en Alka Superligaklub. Jeg er overbevist om, at hummel og OB bliver et godt match, og vi har lavet en rigtig god sponsoraftale, som begge parter får god gavn af. Desuden er jeg sikker på, at spillerne og ikke mindst fansene kan glæde sig, til vi er klar til at præsentere den nye trøje, inden premierekampen mod AGF i februar, siger Jesper Hansen.

OB indleder forårssæsonen hjemme på TREFOR Park i weekenden 27.-28. februar, hvor AGF kommer på besøg.


Skrevet af Morten Wamsler



Læs også....

Afsnit 2 af OB's officielle podcast er ude nu

Nyt fra OB |04-10-2017

I andet afsnit af OB's podcast er der besøg af Mathias Greve, Jesper Hansen og Jacob Barrett.
Læs mere

OB møder St. Pauli torsdag

Nyt fra OB |04-10-2017

OB i morgen til Hamborg for at møde FC St. Pauli fra 2. Bundesligaen i en træningskamp.
Læs mere

Invitation til pressemøde

Nyt fra OB |03-10-2017

I dag, onsdag, kl. 11.30 afholder OB pressemøde, med præsentation af klubbens nye hovedsponsor.
Læs mere

EmediateAd