Caoimhin Cavallo fra Irland og Giuliano Contadore har fået gode pladser. De er to og tre fra venstre
Foto: Adam Hannestad

Caoimhin Cavallo fra Irland og Giuliano Contadore har fået gode pladser. De er to og tre fra venstre

Danmark

Debatten er i gang: Massiv interesse for at høre Carles Puigdemont på KU

Den catalanske separatistleder debatterer netop nu i en tætpakket sal på Københavns Universitet. Medier fra hele verden og studerende lytter til Carles Puigdemont.

Danmark

Det er ikke et hvilket som helst debatarrangement, der denne mandag eftermiddag løber af stablen på Københavns Universitet fra 14 til 17.

I en tætpakket sal med alle ledige gulvpladser taget træder Carles Puigdemont ind til jubel, klapsalver og et massivt medieopbud. Mandag morgen landede den catalanske separatistleder Carles Puigdemont i Kastrup Lufthavn under stor bevågenhed.

Han er inviteret til debatten, der handler om den politiske situation i Catalonien og de udfordringer, som den spanske region står overfor i en europæisk sammenhæng.

På forreste række sidder to udvekslingsstuderende: irsk-italienske Caoimhin Cavallo fra Irland og Giuliano Contadore fra Brasilien.

»Det her er noget, der rækker meget længere end Catalonien. Jeg er selv halvt italiensk, og her er der også løsrivelsesbevægelser. Det er et stort emne i hele Europa«, siger Caoimhin Cavallo.

»Puigdemont havde et svært valg: at blive i Spanien, blive arresteret og måske lede en bevægelse for civil ulydighed? Eller tage til udlandet og lede kampen derfra«.

Da Politikens reporter spørger, om Puigdemont valgte rigtigt, gør Giuliano Contadore en grimasse.

»Det er jeg ikke sikker på. Men det bliver spændende at høre ham«, svarer Giuliano Contadore.

Ankom under mediepostyr, men bliver ikke arresteret

En smilende Puigdemont havde ingen kommentarer, da han roligt gik gennem lufthavnen mandag morgen og ud i den bordeaux limousine, som skulle transportere ham ind til centrum af København.

I eftermiddagens debatarrangement står Puigdemont over for professor Marlene Wind og professor Christian F. Rosbøll.

Mikkel Vedby Rasmussen, professor og leder af Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, er ordstyrer ved debatten.

Den catalanske separatistleder har indtil nu opholdt sig i politisk eksil i Bruxelles, og man forventede, at Spanien stadig ville kræve ham arresteret, hvis han landede i Danmark.

Imidlertid meddelte Spaniens højesteret mandag middag Reuters, at den ikke ville genaktivere den europæiske anholdelsesordre. Puigdemont kan altså bevæge sig frit og uden frygt for at blive arresteret under sit besøg i Danmark.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce