På laboratoriet anvendes kemiske og fysiske metoder til at sikre genstandene for eftertiden. Konserveringsprocesserne deles op i vådkonservering og tørkonservering.
Vanddrukkent træ og læder konserveres ved imprægnering med et stabiliserende materiale. Herefter fjernes vandet yderst skånsomt ved en frysetørringsproces, hvorved man undgår revner og tørreskader. Efter frysetørring kan træ og læder undersøges, dokumenters og udstilles.
Begreber som ”patina”, ”oprindelige overflader” og ”reversible indgreb” (indgreb med materialer, der kan fjernes igen) er vejledende parametre i konservatorernes omgang med oldsager og etnografika. Konsevatorerne tilstræber så få indgreb som muligt, idet alle påførte moderne materialer ideelt set skal kunne fjernes igen. Undervejs i konserveringsprocessen får man indblik i oldsagens konstruktion og tilblivelse (bearbejdningsspor), anvending (slidspor), og bestanddele (materialeidentifikation).
