Gennem en vedbestemmelse af både forkullet og uforkullet træ er det muligt, at få et indblik i hvordan man i forhistorisk og historisk tid har udnyttet denne altafgørende ressource.
Træ har haft en mangfoldig anvendelse – det være sig f.eks. som råmateriale til hverdagens genstande eller som bygningstømmer, bådbygning eller brændsel.
Analyserne kan først og fremmest give indblik i hvilke træsorter, man har anvendt. Eksempelvis hvilke træsorter man har foretrukket i brandgrave – er det kun bestemte træsorter, som optræder igen og igen, kan det være en indikation på en fastlagt skik. Et andet eksempel kan være skjoldene fra Illerup Ådal, som kan ses i museets udstilling. Her har det vist sig, at eg og elletræ er anvendt til de almindelige skjolde, medens pragtskjoldene med sølv og guldudsmykning alle er fremstillet af poppeltræ, en træsort, som ikke er særlig robust, men derimod er let.
Det er også muligt at årstidsbestemme konkrete aktiviteter ud fra træstykker med bevaret bark, idet man kan se hvad tid på året væksten er afbrudt ved fældning. Desuden kan angreb af larver og biller vise, om træet har været gammelt før det blev smidt væk eller kasseret.
Gennem vedanalyse er det også muligt at få indblik i vore forfædres teknologiske kendskab. Et godt eksempel er fund af drejede træskåle, som viser en fin beherskelse af både trævalg og af den håndværksmæssige kunne i forbindelse med udstemning af skålene og deres overfladetilhugning.
I forbindelse med indlevering af prøver til C14-datering er det vigtigt at få vedbestemt prøven, således at det er den bedst egnede prøve, som afleveres. Et stykke egetrækul kan således være flere hundrede år ældre, hvis det er fra den inderste del af stammen.
