Modstandsbevægelsen var i vækst i 1943, men stadig uhomogen. For at koordinere bestræbelserne og kommunikationen med befolkningen dannedes en paraplyorganisation af de væsentligste modstandsorganisationer.

I september 1943 dannede flere modstandsorganisationer det såkaldte Danmarks Frihedsråd. Initiativtagerne var socialdemokraten Frode Jakobsen, der var leder af det illegale netværk Ringen, og lederen af Frit Danmark, Mogens Fog. Intentionen var at koordinere modstandsaktiviteterne og sikre, at modstandsbevægelsen talte med én stemme over for befolkningen. DKP, Dansk Samling samt de modstandskredse, der arbejdede uden for landet – i f.eks. Storbritannien, Sverige og USA – blev alle repræsenteret i rådet.

Frihedsrådet markerede sin dannelse med udgivelsen af pjecen ”Når Danmark atter er frit”, hvori det proklamerede, at der efter krigen skulle være et retsopgør med de personer, der havde gået fjendens ærinde, samt at demokratiet ”ufortøvet” skulle genindføres. Ifølge pjecen skulle der kun være et retligt efterspil for de politikere, som havde overtrådt loven. De andre måtte vælgerne selv fælde dom over i stemmeboksen. Det hed endvidere, at man i alle sager skulle afstå fra dødsstraf.

Frihedsrådet vandt i løbet af de kommende måneder gehør i befolkningen - godt hjulpet på vej af det voksende modsætningsforhold mellem befolkningen og besættelsesmagten, som ikke mindst den tyske jødeaktion havde skabt. Trods medlemmernes anonymitet vandt Frihedsrådet stigende tillid, bl.a. ved bevidst at holde appellerne til befolkningen i et meget moderat toneleje.

Også i forhold til den væbnede del af modstandskampen blev Frihedsrådet en central aktør. Det engelske SOE oprettede i løbet af 1944 såkaldte ventegrupper af modstandsfolk i Danmark, som skulle stå klar, hvis det skulle komme til kamp mellem de allierede og tyskerne på dansk jord. Disse grupper blev underlagt Frihedsrådets kommandoudvalg, som refererede til den allierede overkommando.