Der findes mange forskellige receptortyper i det autonome nervesystem. Det er derfor, at de naturlige transmitterstoffer epinephrin og norepinephrin har forskellig virkning forskellige steder i kroppen. Farmakologene drager fordel af receptorforskellene ved at fremstille medicin, der er selektiv over for en ganske bestemte receptortyper. Det bliver herved muligt for dem selektivt at påvirle et organ, medens alle andre forbliver upåvirkede. Farmakologerne benytter medicin, der stimulerer (agonister) eller hæmmer (antagonister) receptorerne, for at fremkalde den ønskede virkning.

Begge grene i det autonome nervesystem har mange forskellige receptorer

• I det sympatiske (adrenerge) system er de vigtigste typer alfareceptorer og betareceptorer, som igen underinddeles; de vigtigste receptortyper er gengivet i tabellen herunder
• Det parasympatiske (cholinerge) system har nicotiniske- og muscariniske receptorer (opkaldet efter den medicin som aktiverer dem: nikotin kendes fra tobak og giftstoffet muscarin fra svampe)

Opsummering af de vigtigste autonome receptorer og medicin

Gren	Receptortype	Lokalisering	Typisk agonist medicin	Typisk antagonist medicin
Sympatiske (adrenerge)	Alfa1	De fleste arterioler Ringmusklerne i blæren og fordøjelsekanalen Iris afslapning	Norepinephrin Epinephrin	Phenoxybenzamin Phentolamin Prazosin
	Alfa2	fordøjelseskanalen, præsynaptisk sympatisk neuroner	Clonidin Epinephrin	Yohimbin
	Beta1	Hjertemusklen Spytkirtler Fedtceller	Norepinephrin Isoproteronol Dobutamin Epinephrin	"Beta blokkere" Propranolol Metoprolol
	Beta2	Bronkiolerne i lungerne Arteriolerne i skeletmusklerne, Hjerne og lunger Blærevæggen Fordøjelseskanalen	Epinephrin Isoproteronol Albuterol	"Beta blokkere" Propranolol Metoprolol
Parasympatiske (cholinerge)	Muscarinic	Hjertemusklen Ringmusklerne i blæren og fordøjelseskanalen Bronkiolerne Svedkirtler Iris sammentrækning	Acetylcholin Muscarin Carbachol	Atropin Scopolamin
	Nicotinisk	De motoriske endeplader Autonome ganglier	Acetylcholin Nicotin Carbachol	Curare

Different Organs Have Different Types of Receptors

• Autonome receptorer er vidt udbredte, hvilket muligør koordinerede reaktioner (dvs. "kæmp eller flygt")
• Receptorundertyperne er ikke jævnt fordelt ud over kroppen
  • Adrenerge receptorer:
    • Stimuleres af norepinephrin (NE) eller epinephrin (E)
    • Alfa₁ typen finde i det glatte muskler i de fleste arterioler og i ringmusklerne i fordøjelseskanalen og i urinblæren
    • Alpha₂ typen findes i de præsynaptiske nerver og i dele af fordøjelseskanalen
    • Beta₁ typen er den dominerende type i hjertet og andre steder (se tabellen)
    • Beta₂ typen findes i bronkiolerne i lungerne, i blærens muskelvæg og andre steder (se tabellen)
  • Cholinerge receptorer:
    • Stimuleres normalt af acetylcholin (ACh)
    • Nicotiniske typer findes i autonome ganglier (både sympatiske og parasympatiske); disse receptorer stimuleres af nikotin
    • Et lidt anderledes nicotinisk type findes i de motoriske endeplader
    • Muscariniske typer findes på alle organer med parasympatiske nerver; disse receptorer bliver stimuleret af svampegiften muscarin.

Forskellige receptorer står for forskellige handlinger af transmitterstoffer og medicin

• Eksempel nr. 1: Betablokkere, der både kan være selektive og uselektive, hæmmer receptorer i både hjerte og lungebronkioler
  • Hjertet har receptortypen beta₁; betablokkere sænker blodtrykket ved at sænke antallet af hjerteslag
  • Lungerne har receptortypens beta₂; betablokkere sammentrækker bronkiolerne, og gør det sværere at trække vejret
  • Propranolol, der er en uselektiv betablokker, blokerer begge typer betareceptorer og bør ikke benyttes af personer som er asmatiske
  • Metoprolol, der er beta₁-selektiv, kan benyttes til dæmpe hjertet uden faretruende astma, fordi det er specifikt for beta₁ og ikke sammentrækker bronkiolerne
• Eksempel nr. 2: Kontrol af urinblæren
  
  

  Fyldning af blæren Det sympatiske system er aktivt	Tømning af blæren Det parasympatiske system er aktivt

• Tre sæt af muskler bruges til kontrol af urinblæren
  • Detrusor musklen: der bruges til at tømme blæren, har beta₂- og muscarinreceptorer
  • Den indre ringmuskel: der bruges til at holde urinen tilbage, har alfa₁- og muscarinreceptorer
  • Den ydre ringmuskel (ikke vist): holder også væske tilbage under viljens kontrol
• Under blærens fyldning er det sympatiske system aktivt
  • Den indre ringmuskel trækker sig sammen og lukker
  • Detrusor afslappes
• Under blærens tømning (micturition eller "tisse") er det parasympatiske system aktivt
  • Den indre ringmuskel afslappes (den ydre ringmuskel må også slappe af)
  • Detrusor musklen trækker sig sammen, presser urinen ud

Mere information

Farmakologernes "bibel" er Goodman and Gilman's manual (du kan finde en udgave i fagbiblioteket). Du vil opdage at den indeholder flere kapitler om det autonome nervesystem.

• Robert Lefkowitz, Brian B. Hoffman & Palmer Taylor. Neurotransmission: The autonomic and somatic nervous systems. I: Goodman and Gilman's: The Pharmacological Basis of Therapeutics, edited by Joel G. Hardman, et al. NY: McGraw-Hill, 1996, side. 105-139.