Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

    Alt om EP19

Statsminister. Den socialdemokratiske Sigurdardóttir(tv) blev  regeringsleder i januar 2009.
Foto: THIERRY CHARLIER/AP

Statsminister. Den socialdemokratiske Sigurdardóttir(tv) blev regeringsleder i januar 2009.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Færøsk politiker: Lesbisk statsminister forbryder sig mod Bibelen

Konservativ færing vil ikke sættes i forbindelse med homoseksualitet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bibelen siger, at homoseksualitet ikke er acceptabelt.

Det mener den færøske politiker Jenis Av Rana, som derfor nægtede at dukke op til en middag i aftes med Islands statsminister, Jóhanna Sigurdardóttir. Hun havde taget sin kone med sig til Færøerne, som hun blev gift med i juni.

De er blandt de første islændinge af samme køn, der har giftet sig, efter det blev lovligt.

Jenis Av Rana er formand for det konservative parti Miðflokkurin. Og der skal ikke være tvivl om deres politik, siger han til politiken.dk.

»En stor del af vores politik er at fastholde love, der ikke strider mod Bibelen. Det mener vi, at registreret partnerskab gør. Hvis jeg optræder til en middag, hvor hun har sin kone med, vil det blive opfattet, som om vi har ændret politik«.

Han bebrejder Jóhanna Sigurdardóttir for sin opførsel.

»Hun kommer fra Island og vil overføre det hertil. Hun skulle have stukket fingeren i jorden og fundet ud af, hvordan holdningen er på Færøerne«.

»Homoseksuelle er mennekser« Ifølge Jenis Av Rana deltog kun tre ud af seks partiledere af samme grund i middagen.

Jeg har befolkningen på min side

Sagen har også skabt debat på Færøerne. Blandet andre kritiserer formanden for Republikanerne, Høgni Hoydal, Jenis Av Rana på sin hjemmesiden under overskriften »Hjartaliga vælkomnar, Jóhanna og Jónina«.

Jens Av Rana. I Danmark vil mange opfatte jeres holdning til homoseksualitet som gammeldags. Er det ikke rigtigt?

»Hvorfor forsøger hun ikke at tage til et katolsk land med sin kone? Man skal huske, at vi er en minoritet på det her område i Norden, men jer i Danmark er altså en minoritet i resten af verden«.

Hvordan tror du, at de homoseksuelle på Færøerne opfatter den her debat?

»Du får dem ikke til at sige, at de ikke har det godt. En homoseksuel, der både havde boet i Danmark og Færøerne, sagde engang, at det faktisk er langt lettere at være homoseksuel på Færøerne end i Danmark«, siger han.

»De homoseksuelle er mennesker.Jeg har ikke noget imod hende eller hendes kone. Jeg vil bare ikke acceptere den form for homoseksuel aktivitet«.

Konservativt land

Fæøerne er et land med en mere konservativ holdning til homoseksualitet end Danmark. Først i december 2006 vedtog et snævert flertal i Lagtinget som det sidste sted i Nordeuropa at forbyde diskrimination af homoseksuelle.

Både abort og registreret partnerskab er forbudt.

»Kræfter på Færøerne ønsker sig en partnerskabsholdning, men det vil blive nedstemt. Og jeg har befolkningen på min side«, siger Jens Av Rana.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden