• 

  Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

• 
• 

  Link til "Theodor Philipsen"

• 

Theodor Philipsen

© Det Kongelige Bibliotek/Creative Commons BY-NC-ND

Th. Philipsen. Fotografi.

Theodor Philipsen, Theodor Esbern Philipsen, 10.6.1840-3.3.1920, dansk maler. Som traditionsbevidst viderefører af arven efter sit store forbillede, J.Th. Lundbye, blev Theodor Philipsen sin generations betydeligste dyremaler.

I dag huskes han dog især som banebryder for impressionismen i dansk malerkunst. Theodor Philipsen viste allerede som dreng interesse for dyr, som han tegnede og modellerede. Sin kunstneriske uddannelse fik han bl.a. hos Frederik Vermehren på Kunstakademiet 1862-69, og Et par kalve (1868, Hirschsprung) og det tidlige hovedværk Fra Trommesalen (1870-73, privateje) viser hans forankring i de danske guldaldertraditioner.

På rejser og ophold i Holland og Frankrig orienterede han sig i 1870'erne i ældre hollandsk dyremaleri, især Paulus Potter, og i fransk malerkunst. I Paris var han 1875-76 elev hos naturalisten Léon Bonnat, og han så værker af Barbizon-malerne og impressionisterne; inspiration fra de førstnævnte kom til udtryk i Den grønne vej ved Mejlgård (1881, Randers Kunstmuseum).

Først studieophold i bl.a. Nordafrika og Italien 1882-84 og påvirkninger fra den belgiske maler Rémy Cogghe (1854-1935) satte skred i hans udvikling hen imod impressionismen, som fandt sit skelsættende udslag i Malkepladsen ved Mejlgård (1884, Statens Museum for Kunst).

© www.smk.dk/Public Domain (CC0 1.0)

Th. Philipsen. En allé. Kastrup, 1891. Olie på træ. Omkring 1890, hvor Philipsen havde bosat sig i Kastrup, malede han hovedværker som Kastrupvejen ad København og Fra vejen til Kastrup efter impressionistisk forbillede, men i en personlig tolkning (Weilbach). Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Mens Paul Gauguin opholdt sig i Danmark 1884-85, vejledte han Theodor Philipsen i en rendyrkelse af den impressionistiske farvedeling og penselteknik; kulminationen i denne udvikling ses i En sen efterårsdag i Dyrehaven. Solskin (1886), En kostald. Saltholm (1890), En allé. Kastrup (1891) og Med solen i øjnene. Saltholm (1892), alle på Statens Museum for Kunst.

Kreaturflokkene på Saltholm var fra 1880 Th. Philipsens yndlingsmotiv. Her malede han uforstyrret sommer efter sommer, og her gjorde han sine største erobringer i malerisk lysbehandling. Disse bestræbelser overbelastede hans øjne og forværrede utvivlsomt den øjensygdom, der i tiltagende grad besværliggjorde hans arbejde fra omkring 1905.

Philipsen udførte en række småskulpturer i voks og ler, hvoraf bl.a. En romersk tyr (1889) blev støbt i bronze (1899, Statens Museum for Kunst). Fra 1885 arbejdede han lejlighedsvis med keramik i form af farveglaserede dyreskulpturer, dekorerede fade, terriner o.l.; disse værker findes på Statens Museum for Kunst, på Kunstindustrimuseet og Kastrupgårdsamlingen.

Theodor Philipsen var fra 1891 medlem af Den Frie Udstilling; han modtog både Eckersbergs og Thorvaldsens Medalje (hhv. 1890 og 1915).