0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
/ritzau/Morten Langkilde
Foto: /ritzau/Morten Langkilde

»Der er sådan set ingen grund til, at Samsø skulle ligge i bund,« siger Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S).

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det halter med skolen på Samsø: »Der er bare ingen undskyldninger«

Højt fravær, dårlig trivsel og ikke særlig prangende resultater. Folkeskolen på Samsø kæmper med statistikkerne.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er noget, der stritter på Samsø.

Det er den kommune i landet, der bruger suverænt flest penge per skoleelev. Alligevel har ø-kommunen det højeste fravær og den dårligste trivsel blandt landets 98 kommuner. Hvordan hænger det sammen?

Borgmester Marcel Meijer (S) giver her sit bud på forklaringerne bag.

Med et gennemsnit på 94.772 kr. per skoleelev er I den kommune, der bruger flest penge per elev. Hvordan kan det være?

»Først og fremmest har vi svært ved at fylde klasserne op. I mange klasser er vi næsten kun en halv klasse, og antallet af lærere kan vi ikke skære ned på, så prisen bliver jo dyrere per elev,« siger Marcel Meijer.

Bjarke MacCarthy
Foto: Bjarke MacCarthy

Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S).

»Vi er også den kommune, som har næsten den højeste procent-andel af elever, der går i friskole. Der er mange af de ressourcestærke forældre, som tager deres børn ud af folkeskolen,« siger borgmesteren med henvisning til, at Samsø har én folkeskole, en friskole og en lilleskole.

»Desuden har vi mange, der har brug for ekstra støtte. De kommer i særlige undervisningsrum, som vi kalder kompetencecentre. Jeg tror, vi er oppe på 26 elever, som får en meget mere individuel undervisning. Det er den måde, de lærer bedst på. I stedet for at have en specialafdeling, som mange større kommuner har, sender vi jo ikke børnene væk fra øen. De bliver her på øen, og de kommer også i folkeskolen. Så det trækker også omkostningerne op.«

I forhold til karakterer ligger I også under landsgennemsnittet?

»Det skyldes især, at vi på Samsø ikke har et arbejdsmarked til højtuddannede. Til gengæld har vi en del ufaglærte, der arbejder rundt omkring. Men det er kun en lille del af forklaringen.«

»Omvendt, hvis du kigger på friskolen, vil du se nogle fantastiske tal derovre. De gør et rigtig godt stykke arbejde.«

I har fået helt ny skoleledelse med en ny forvaltningschef og en ny skoleleder. Hvorfor det?

»Vi havde en større ledelseskrise i 2015 i kølvandet på skolereformen. Vi har nu lagt vægt på, at når man har en ledelsespost på Samsø, er det nødvendigt, at man bor på øen og får en fornemmelse af, hvilke behov der er. Når man ikke har den ledelsestilgang, der skal til, går man fejl af tingene. Det har ødelagt rigtig meget på vores folkeskole, som skal bygges op nu.«

Den høje pris per skoleelev fører imidlertid ikke til en topplacering, når det gælder elevernes trivsel. Der har I faktisk den dårligste placering?

»Ja, jeg ved det desværre godt. Jeg tror, det er en afsmitning af miljøet blandt personalet efter ledelseskrisen. Generelt ligger trivselstallene tæt kommunerne imellem, og der er sådan set ingen grund til, at Samsø skulle ligge i bund. Vi kan også se, at trivslen er blevet markant bedre efter den nye ledelse er tiltrådt. Det er noget, vi arbejder med, men det tager noget tid.«

Det er ikke for at tvære i det, men nogle af de ø-kommuner, I plejer at sammenligne jer med - Ærø og Læsø – står ofte over for de samme udfordringer som jer med bl.a. affolkning. Alligevel klarer de sig bedre. Hvordan kan det være?

»Jeg ved godt, at Ærø og Læsø ligger meget bedre i de statistikker, end vi gør. Så der er bare ingen undskyldning. Det skal gøres bedre. Vi er ikke i mål endnu.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden