VIDEO: Da Hvidovre fik 2-2 mod Real Madrid

Se højdepunkter fra Hvidovres kamp mod Real Madrid i Europa Cuppen for mesterhold i 1967.

Hvidovres mødte i efteråret 1967 Real Madrid i anden runde af Europa Cuppen for mesterhold.

I første runde havde Hvidovre slået FC Basel fra Schweiz ud, og i den første kamp mod det spanske storhold leverede de danske mestre den største enkeltstående præsation, et dansk hold indtil da havde leveret i turneringen.

Hvidovre fik overraskende 2-2 mod Real Madrid, som på det tidspunkt allerede havde vundet turneringen - der i dag hedder Champions League - hele seks gange.

Sådan forløb kampen, der blev spillet i Idrætsparken.

1-0 Fritz Hansen (15.) 1-1 Francisco Gento (39.) 1-2 José Pirri (50.) 2-2 Claus Petersen (75.)

Ved at klikke på billedet øverst på siden kan du se højdepunkter fra kampen.

Returkampen i Madrid endte med en spansk 4-1-sejr. Siden nåede Real Madrid frem til semifinalerne i turneringen, hvor de tabte til de senere vindere fra Manchester United.

Siden har Real Madrid flere gange mødt danske hold i Europa Cuppen. Den meste berømte af de kampe er naturligvis OBs eventyrlige 2-0-sejr på udebane i 1994.