Beskrivelse
Fasanhannen, kokken, er velkendt og let genkendelig med sin skinnende rødbrune fjerdragt og det røde ansigtsparti. Hunnen er betydeligt mere afdæmpet i farverne, hvilket camouflerer hende under rugning og ungeopfostring, hvilket hannen slet ikke deltager i.

Levested
Fasanen stammer oprindeligt fra Asien og er underopdelt i 31 forskellige racer. Over hele Europa findes en krydsning mellem to af disse som udsatte fugle.
Fasanen kom første gang til Danmark i 1562 under Frederik 2., men de første succesfulde udsætninger fandt først sted i 1870erne. Herefter spredte fuglen sig hurtigt, og den findes i dag over hele landet, dog med størst tæthed i Østjylland og på øerne, især Bornholm. Særlig store tætheder findes i områder med stor udsætning i jagtøjemed. Fasanen lever især i varieret landskab med dyrkede marker, læhegn og småskove, men det er dens tilpasningsdygtighed, også til andre landskabstyper, der har gjort den så udbredt. Helt fraværende er den kun i deciderede byområder.

Yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1993-96.

Kokkene etablerer om foråret territorier, som de markerer ved afpatruljering og ivrig skogren. Det er typisk det samme territorium, som hannen vender tilbage til år efter år, hvilket betyder, at en stor del af de helt unge hanner ikke formår at etablere et territorium. Hunnerne besøger så de forskellige territorier for at finde den mest attraktive han. Typisk er det kun nogle få af hannerne, der formår at parre sig, men disse er så til gengæld yderst succesfulde, med mange hunner.
Fasanen er standfugl, og når ynglesæsonen er slut samles fuglene i kønsopdelte småflokke og tilbringer således vinteren i det samme område.

Føde
Fasanen er ikke særlig kræsen i sit fødevalg, som hovedsageligt består af forskellig planteføde. Den tager dog også smådyr som biller, græshopper og snegle. Ungerne lever i den første tid af diverse småinsekter.

Bestandsudvikling
Bestanden herhjemme har været ret stabil på omkring 280.000 par gennem de sidste 20 år. Stabiliteten skyldes bl.a. vildtpleje og fodring, således at der ikke er den store bestandspåvirkning af hårde vintre. Jagtudbyttet har derimod været kraftigt stigende, hvilket hænger sammen med den øgede pleje og så en årlig udsætning af ca. 1 million fugle. Derudover har faldet i rævebestanden op gennem firserne også påvirket fasanen positivt.

Udviklingen i ynglebestanden opgjort ud fra årlige punkttællinger er vist med blåt. Røde streger angiver 95% sikkerhedsgrænser. Bestandsstørrelsen er angivet som indeks, hvor første optællingsår er sat til 100.