|
Om foreningen, landsbyen og skovene omkring, samt indstilling til "Årets ildsjæl" 2012
Ajstrup er en lille landsby, smukt placeret i fred-skovene syd for Hadsund. Når du kører ad Randers landevej og drejer ned mod Ajstrup landsby, kører du for alvor ud i naturen. Her er stille og fredeligt og kun fuglene kan overdøve den omgivende stilhed.
Landsbyen
Landsbyen består af 22 huse, alle smukke bygninger, der for de flestes vedkommende er nænsomt renoveret, således at de passer ind i landsbyens miljø og historie. Landsbyen har eget vandværk, egen kloakforening og bl.a. 2 gallerier, en design virksomhed, og egen skovpavillion med plads til 70 gæster.
Turen gennem Ajstrup viser huse frem der kan dateres 150 - 200 år tilbage i tiden. Stråtag, kampesten og stokroser fuldender idyllen, hvor kun det gamle gadekær mangler, for at Peter Malberg kunne have passet ind i et Morten Korch miljø.
Fjordområdet ud for Ajstrup Krat og Havkær Skov er karakteristisk for Mariager Fjords ydre del. Fjorden er her ekstremt lavvandet, og kun en smal strøm- og sejlrende forbinder Kattegat med de indre, dybe dele af fjorden vest for Hadsund. Det fredede område langs Ajstrup Bugt hører ikke til de mest kendte, men det udgør en lille perle i det nordjyske landskab, med stor landskabelig variation og et deraf affødt meget varieret plante- og dyreliv.
Skovene omkring
I den nærliggende Havkær skov er asken dominerende, med eg på de mere tørre partier. Den lysåbne askeskov på den fede, frodige og fugtige muldbund er voksested for en meget rig skovbundsflora. I foråret dominerer den smukke 'storblomstret kodriver', senere finder man skovorkideen 'tyndakset gøgeurt' og den sjældne 'lodden perikon' blandt mange andre arter.
For kun hundrede år siden blev Havkær Skov drevet som stævningsskov, dvs. træerne blev fældet hvert 30.-40. år og foryngede sig selv ved at skyde fra stub og rødder. Askeskoven drives med plukhugst, hvor der skoves spredte træer - der "plukkes".
  
Ajstrup Kratbestår af en række lunde, domineret af rød-el, eg, ask, bævreasp, elm m.fl. med underskov af hassel, hyld, tjørn og lign. Ajstrup Krat har gennem århundreder været brugt som græsningskov sammen med de foranliggende strandenge. Ved stævning har skoven fra tid til anden været lysnet for at fremme en god græsvækst. Den dag i dag bruges dele af Ajstrup Krat til græsningsskov, hvorimod den forstlige udnyttelse stort set er ophørt, og skoven ligger som en fantastisk, næsten urskovsagtig urørt skov. Et areal af Ajstrup Krat har offentlig - omend særdeles vanskelig - adgang og byder på en helt usædvanlig naturoplevelse.
I en lysning i Ajstrup Krat findes et såkaldt ekstremrigkær med bl.a. de fredede orkideer hvidgul gøgeurt og mygblomst. Der er dog ikke offentlig adgang til kæret.
Kulturhistorien
Det flade landskab neden for den gamle havskrænt har sammen med skrænten antagelig fungeret som fællesgræsning for landsbyen Ajstrup siden oldtiden. Først omkring udskiftningen ca. 1790 er arealerne blevet opdelt i enkeltlodder. De fugtige arealer tæt ved skrænten, hvor grundvandet vældede frem, er sikkert tidligt sprunget i aske- og elleskov, der blev drevet både som græsningsskov og stævningsskov.
Ældgamle dybe hulveje fører flere steder ned over den stejle skrænt til engene og skovene på det marine forland. Efter indførelsen af fredskov omkring 1805 blev skovene indhegnet af diger og gærder for at holde kreaturer og svin ude af skoven. Af ukendte årsager er dette ikke blevet håndhævet i Ajstrup Krat, hvor store arealer den dag i dag henligger som en meget spændende græsningsskov.
Ajstrup landsbyforening er indstillet til prisen som Årets landsbyildsjæl 2012
Landdistriktsrådet udpeger hvert år i januar måned ”Årets landsbyildsjæl” på grundlag af indstillinger fra lokalområderne i kommunen. Prisen gives til en landsby, en lokalforening, en gruppe af personer eller en enkeltperson, som i 2012 har ydet en særlig indsats, der har gjort en forskel i lokalområdet eller på tværs af flere af kommunens lokalområder.
Nora Sauer har indstillet Ajstrup Landsbyforening til prisen og indstillingen kan ses her nedenfor.
Prisen uddeles på Landdistriktsrådets årsmøde i januar 2013 og består af et kontant beløb på kr. 5.000,- samt et mindre kunstværk
-------o0o---------
Begrundelse:
Ajstrup er én af de mindste landsbyer i Mariagerfjord Kommune og ser ved første øjekast ikke ud til at have meget at byde på: 20 ejendomme i forskellig byggestil, ingen dagligvarebutik, intet forsamlingshus og 2 kilometer til nærmeste, offentlige trans-portmulighed. En landsby, der let kunne befinde sig i udkantsdanmarks triste statistik over landsbyer i afvikling.
Sådan er det ikke gået! I en tid, hvor mange andre landsbyer taber terræn og mister indbyggere, lever Ajstrup Landsby i bedste velgående.
Beboerne har valgt landsbyen og nye kommer stadig til, fordi området har nogle værdier, som for dem er rammerne om et godt liv: en enestående natur med højt til himlen, fred og ro og plads til udfoldelse for børn og voksne.
Ajstrup Landsbyforening har spillet en afgørende rolle for, at landsbyen har overlevet og udviklet sig til en levende og aktiv landsby. Foreningen har samlet beboerne på tværs af interesser, alder og uddannelse og skabt et sammenhold, der har styrket landsbymiljøet. Bebeboerne hjælper hinanden og passer på Ajstrup.
Gennem årene har Landsbyforeningen taget initiativ til en række projekter til glæde og gavn for landsbyen og hele lokalområdet. Specielt er opførelsen af et længe ønsket mødested blevet det absolutte samlingspunkt for landsbyens
mange aktiviteter og arrangementer.
I 2012 modtog Landsbyforeningen projektmidler fra Landdistriktsrådet og midlerne er blevet anvendt til at optimere mødestedet, så det ikke alene kan udnyttes en større del af året men også anvendes til langt flere formål end hidtil.
Denne opgave har været betragtelig set i forhold til landsbyens størrelse, men er alligevel blevet gennemført langt hurtigere end oprindelig planlagt takket være et ekstraordinært engagement fra Landsbyforeningens medlemmer.
Jeg mener, at Ajstrup Landsbyforening er en værdig kandidat til ”Årets Landsbyildsjæl”.
Medlemmerne har ydet en helt særlig indsats til det fælles projekt. Det betyder, at landsbyen nu kan føje et dejligt og velfungerende mødested til listen over værdier, der er med til at gøre livet i Ajstrup værd at leve.
|
|
VEDTÆGTER
1. Foreningens navn og stiftelse
Ajstrup Landsbyforening, stiftet den 15.05. 2002
2. Formål
At udvikle og styrke fællesskabet i Ajstrup og fremme borgernes interesser kulturelt og miljømæssigt.
Medlemmer
Alle med interesse for Ajstrup Landsby kan blive medlem af Foreningen.
Medlemmer som bor inden for Ajstrup/Lystrup lokalområde har stemmeret på generalforsamlingen.
Nye medlemmer, som bor uden for Ajstrup/Lystrup lokalområde har ikke stemmeret på generalforsamlingen.
4. Kontingent
Fastsættes 1 gang årligt af generalforsamlingen.
Kontingent opkræves 1 gang årligt og forfalder til betaling senest 3 uger efter modtagelse af opkrævning.
Ved udmeldelse har et medlem intet krav på tilbagebetaling af kontingent eller del af foreningens formue.
5. Generalforsamling
Er foreningens besluttende myndighed. Indkaldelse sker én gang årligt i årets
første kvartal med 14 dages varsel.
Eventuelle forslag skal være formanden i hænde senest en uge før general-forsamlingen.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Regnskab
4. Kontingentfastsættelse
5. Valg af bestyrelse
6. Valg af revisor
7. Valg af suppleanter
8. Indkomne forslag
9. Eventuelt
Beslutninger afgøres ved simpelt flertal af de fremmødte.
Hver person i husstanden har 1 stemme.
Afstemning sker ved håndsoprækning.
Skriftlig afstemning skal foretages, hvis blot ét fremmødt medlem ønsker det.
Generalforsamlingen nedsætter arbejdsgrupper, der skal arbejde med og fremme de opgaver, der bliver besluttet.
6. Bestyrelse
Ethvert medlem over 15 år kan vælges til bestyrelsen.
Generalforsamlingen vælger 5 bestyrelsesmedlemmer, som konstituerer sig selv.
Endvidere vælger generalforsamlingen 2 suppleanter.
Valgene gælder for 2 år.
Ethvert bestyrelsesmedlem kan når som helst udtræde af bestyrelsen.
Bestyrelsen afholder møder, når der foreligger en anledning.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når der er 3 medlemmer til stede.
7. Kasserer
Alle ind - og udbetalinger sker over foreningens bankkonto.
Kontant beholdning må ikke forefindes.
Udbetalinger må kun foretages af kassereren eller et bestyrelsesmedlem.
Kassereren skal fremlægge foreningens regnskab til generalforsamlingens godkendelse.
8. Revisor
Generalforsamlingen vælger en revisor for 1 år ad gangen.
Revisoren skal kontrollere foreningens regnskab og bankkonto mindst
1 gang årligt.
Desuden skal revisoren foretage eftersyn, når kassereren forlanger det.
Regnskabsåret løber fra d. 1. januar til 31. december.
Er regnskab og beholdning i orden, påtegner revisoren det.
Kan regnskabet ikke godkendes, skal revisoren straks underrette bestyrelsen.
9. Foreningens ophævelse
Foreningen kan opløses, hvis mindst 2/3 af fremmødte medlemmer på generalforsamlingen ønsker dette og først efter at medlemmernes økonomiske forpligtelser over for foreningen er afviklet.
Foreningens midler kan ikke deles mellem medlemmerne, så længe foreningen består.
Eventuelle overskydende midler går til en afslutningsfest.
|
