Du er her: AU » Om AU » Institut for Fysik og Astronomi » Forskning » Ole Rømer-Observatoriet » Teknisk information

Teknisk information

Ole Rømer Observatoriet er udstyret med en række kikkerter i forskellige størrelser:

  • Den største kikkert er et såkaldt 50cm Cassegrain spejlteleskop. 50cm kikkerten bruges til forskning og undervisning ved Astronomigruppen, Institut for Fysik og Astronomi. Kikkerten er udstyret med et CCD-kamera. Der er taget en række billeder af stjernehobe, galakser, planetariske tåger og kometen Hale-Bopp. En del af billederne kan ses her. Hvad angår forskning bliver kikkerten bl.a. brugt til observationer af asteroider og variable stjerner i stjernehobe. Brugerne er både ansatte og studerende ved Astronomigruppen.

  • Til de offentlige forevisninger anvendes en montering med to 11" (28cm) spejlteleskoper, som er såkaldte Schmidt-Cassegrain spejlteleskoper. På disse kikkerter kan der monteres et Canon kamera, og der kan foretages digitale optagelser. Desuden er det under planlægning at montere et videokamera.

  • Der er et transportabelt 8" teleskop af samme type, som beskevet ovenfor. 8" kikkerten bruges dels til undervisningsbrug i kurset Skolefysik, og dels til offentlige forevisninger ved særlige lejligheder. En sådan lejlighed kan være en måneformørkelse. Til kikkerten er der et specielt solfilter, så man kan observere Solen uden at få ødelagt øjnene. Derved er det muligt at observere de flotte solpletter.

  • Til observationer af Solen anvendes en 70mm refraktor med et H? filter. Der kan ligeledes foretages digitale observationer med solkikkerten.

  • Desuden er der et sæt af 6 prismekikkerter (10x50) med stativer til. En 10x50 kikkert giver 10 ganges forstørrelse og har et objektiv (åbning) på 50mm. En typisk prismekikkert kan samle 50 gange så meget lys som øjet og give et stort synsfelt. Derfor er den meget velegnet til at obervere udstrakte objekter som f.eks. Mælkevejen og åbne stjernehobe.

  • Her følger manualer til observatoriets teleskoper og kamera: Canon EOS 350 D digital kameraet, CCD kamera #1 til 11” teleskopet, CCD kamera #2 til 11” teleskopet og ORO’s 11” Teleskoper.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 09.10.2014

Her finder du Institut for Fysik og Astronomi

Vis detaljeret kort

Kontaktinformation

Institut for Fysik og Astronomi
Aarhus Universitet
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

E-mail: phys@au.dk
Tlf: 8715 0000 (Aarhus Universitets hovednummer)
Fax: 8612 0740


Medarbejdere, studerende, ledelse

Nyttige numre

CVR-nr: 31119103

Momsnummer/VAT: DK 3111 9103
(alle internationale køb)

P-nr: 1009828059

EAN-nr: 5798000419872

Stedkode: 2902

Enhedsnummer: 5200