Formål

Forum For Kritiske Muslimer (stiftet i august 2001) er en sufiorienteret reformbevægelse som har til formål at arbejde for en demokratisk og pluralistisk tilgang til islam samt en anerkendelse af alternative koranfortolkninger og religiøs mangfoldighed.

Vor klare holdning er, at religion skal inspirere men ikke diktere politik og omvendt at politik ikke skal diktere religion.

Kritiske Muslimer er fortalere for en modernistisk nylæsning af Koranen, som ligestiller kvinder med mænd og ønsker bl.a. at fremme muligheden for kvindelige imamer.

Kritiske Muslimer har som den eneste muslimske forening i Danmark udelukkende kvindelige talspersoner. Vi søger at promovere kvindelige formidlere af islam- dengang som nu.

Kritiske Muslimer er en forening, der søger at finde en vej for muslimer, hvor den muslimske identitet kan sameksistere med og bidrage til den virkelighed, vi er en del af.

Kritiske Muslimer repræsenterer en nuanceret og balanceret stemme i debatten om islam i Europa.

Vores fire principper ( læs et Muslimsk Manifest) danner fundamentet for navnet Forum For Kritiske Muslimer: FFKM

  • Fornuft
  • Fornyelse
  • Kritik
  • Mangfoldighed

Vores aktiviteter:

  • Debatarrangementer
  • Koranmøder
  • Konferencer
  • Skribentvirksomhed og deltagelse i den offentlige debat om islam i Europa og Mellemøsten
  • Exitcirklen- Nej til psykisk vold og social kontrol- Ugentlige samtalegrupper for piger/kvinder der udsættes for psykisk vold.

Powered by PHP Webmasterpoint.org