Krokodillebevarelse

I Krokodille Zoo

Sort kaiman

Krokodille Zoo er eksperter i – og international kendt for – avl med sjældne krokodillearter og bidrager til forskning samt formidling af kendskabet til vilde truede dyrearter og arbejder dermed samtidig aktivt i arbejdet med deres bevarelse.

Hver gang du køber en billet, går et fast beløb til at kunne genudsætte krokodiller i deres naturlige habitat.

Rene Hedegaard er medlem af Gavial Task Force som er en bevaringsgruppe under Crocodile Specialist Group. Gavial Task Force har til formål at beskytte og bevare gavialer i naturen. Via indsamling bidrager Krokodille Zoo desuden med direkte støtte til bevarelsesindsatsen for den kritisk truede gavial.

Krokodille Zoo er som de eneste i Danmark medlem af den verdensomspændende organisation af krokodilleeksperter, Crocodile Specialist Group, og er Europæisk koordinatorer for den sorte kaiman og den fillippinske krokodille.

Krokodillebevarelse generelt

Alle arter af ordenen Crocodylia er listet hos CITES på grund af den

Gavial

omfattende jagt, som de var genstand for i starten af 1900-tallet.

CITES er en konvention om international handel med truede arter (Conventionon International Trade in Endangered Species). Den begrænser handelen med truede arter på tværs af landegrænser. Siden CITES blev dannet i 70erne, har de fleste arter heldigvis oplevet en vis juridisk beskyttelse. Der er imidlertid stadig krokodillearter, som er truede og kræver vedvarende bevarelsesindsatser for at overleve som arter.

Den mest alvorlige trussel mod krokodiller er de omfattende ødelæggelser af deres habitater, som mennesker er skyld i. Årsagerne er mange og forskellige. Af væsentlige uheldige bidragsydere kan f.eks. nævnes skovbrug, overfiskning, landbrug, forurening såvel som dæmninger og anden tilretning af vand, sandminer og endda produktion af bio-brændsel såsom palmeolie.

En krokodilles habitat er mere end noget land og noget vand. De er flere ret specifikke krav. De har brug for steder at sole sig – som er essentielt for at de kan regulere deres kropstemperatur – velegnede steder til redebyggeri, rigeligt med byttedyr, sikre områder til de nylækkede unger, nok plads til at yngre hanner kan flygte og undgå at blive spist af større hanner. Pludselig har vi en hel række af krav til habitatet, hvis krokodillerne skal overleve.

Hvis mennesker ændrer flodløb, risikerer deres reder at blive oversvømmet eller deres solbadesteder at blive varsket bort. Overfiskning reducerer mængden af byttedyr, hvilket både skovdrift og landbrug også gør. Sandminer fjerner solbade- og redesteder, palme-olie plantager ødelægger habitatet fuldstændigt, forurening slår byttedyr ihjel og i sidste ende også krokodillerne selv.

For nogle af de lokalsamfund, der lever tæt på store krokodillearter, er der naturligvis fare for at blive angrebet af dem. Bevarelsesprogrammer må derfor tage højde for dette også. Der er mange aspekter af bevarelse der kræver opmærksomhed for at programmerne kan få succes. For at de for alvor kan få succes er det en forudsætning, at de har solid lokal støtte.

Tanken om bæredygtig udnyttelse af krokodiller bliver ofte betragtet som selvmodsigende. Den er baseret på at bruge eksisterende viden om en arts biologi til at muliggøre “høst” af denne art på en måde, som SIKRER artens langsigtede overlevelse. På denne måde kan mennesker udbytte dyret uden at udrydde det. Imidlertid er dette IKKE en mulighed for alle krokodillearter.

Læs mere om farme og ranches.