OM DRÆBY

Dræby er en nordøstfynsk landsby i Kerteminde Kommune.

Udover selve landsbyen består Dræby af bebyggelserne Moselauget og Dræby Fed. I alt har Dræby omkring 250 indbyggere fordelt på ca. 110 husstande.

Naturmæssigt er Dræby flot placeret; tæt på både vand, skov og bakker i form af Odense Fjord og Kertinge Nor, Østergaard Skov og Munkebo Bakke. Munkebostien, som er en 16 km lang afmærket vandresti, går gennem Dræby.

Fra Dræby er der kun ca. 2 km. til daginstitutioner, folkeskole, gode indkøbsmuligheder, idrætscenter med hal, svømmehal og bowling samt et kulturcenter med bl.a. bibliotek og forsamlingshus.

Da Dræby ligger tæt ved landevejen mellem Odense og Kerteminde er der gode busforbindelser til Odense og Kerteminde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *