Strandby sidder på et guldæg

Strandby-Skatten udstillet på et vikingeskibsmuseum kan blive turistattraktion i internationalt format

Hans Christensen
Strandby-Skatten kan blive det store gennembrud for Strandby som turistattraktion. Arkivfoto: Bent Bach
Frederikshavn 9. januar 2015 13:17

STRANDBY: Strandby sidder på et guldæg, som for alvor kan åbne døren til en ny tid som internationel turistattraktion.

Det er ganske vist en gammel historie. Fra Harald Blåtands tid, men den dukkede først frem af mulden for halvandet år siden et par spadestik vest for Strandby: Strandby-Skatten, et par teenagedrenges fund af en møntskat fra Vikingetiden, som fik arkæologerne til at tabe kæben og omskrive danmarkshistorien.

Vikingeskibsmuseum

Strandby-Skatten ligger i dag på Nationalmuseet, men i løbet af to år er museet villig til at frigive i det mindste dele af det uvurderlige danefæ, og en arbejdsgruppe har gennem længere tid forsøgt at skabe grundlaget for et egentligt vikingeskibsmuseum i Strandby, hvor Strandby-Skatten sammen med Ellingåskibet og Nordstrandskibet skal være kronjuvelerne.

Ellingåskibet, der i dag ligger på Bangsbomuseet, er et velbevaret vikingeskib, som blev fundet, hvor Skagensbanen krydser Elling Å tæt på åens udløb i Kattegat. Ellingåskibet blev fundet i 1922 og udgravet i 1968.

I 1991 fandt man Nordstrandskibet, ”en lillesøster til Ellingåskibet”, lidt syd for åens udløb, men museet havde ikke råd til at udstille Nordstrandskibet, der derfor er lagt i magasin.

Mangler den rige onkel ...

Seniorforsker ved Nationalmuseet Jens Christian Moesgaard betegner Strandby-Skatten som ”det største fund siden Guldhornene” og sammenligner potentialet i et vikingeskibsmuseum i Strandby med vikingemuseet i Roskilde.

- Vi har tilsagn fra flere fonde, som vil støtte projektet, men vi mangler lige den rige onkel, der kan gøre den afgørende forskel. Lykkes det, er der ingen stopklods for, hvor stort det kan blive, siger byrådsmedlem Peter E. Nielsen (K), der er med i arbejdsgruppen.

Tema: STRANDBY - TURISME

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...