Verdensmester ud af det blå

I sit første internationale mesterskab bragede Nikoline Splittorff fra FIF Hillerød igennem lydmuren sidste år og vandt en sølvmedalje og hele tre guldmedaljer til MTBO Junior-VM. To måneder senere vandt hun samtlige distancer til Junior-EM, hvilket ikke gik ubemærket hen i Hillerød.

Tekst: Camilla Bevensee

”Jeg har siddet til det her show, hvert år siden jeg var 12 år gammel og har set prisen gå til nogle rigtig store navne som for eksempel en verdensmester i taekwondo og Cecilie (Klysner, red.), da hun vandt VM med sprintstafetholdet i 2016. Sådan nogle præstationer, hvor man tænker, at det er en klasse, jeg aldrig kommer op i,” fortæller Nikoline Splittorff, om Hillerød Kommunes Idrætsprisen. Men Nikoline er kommet op i højeste klasse, og den 17. januar i år blev hendes exceptionelle sæson i 2019 hædret til Idrættens Dag i Hillerød Kommune, hvor Nikoline modtog Idrætsprisen for årets bedste præstation.

”Det er lidt svært at forstå, at jeg er en del af det selskab, der får den slags anerkendelse. Det hele er gået meget hurtigt, og anerkendelsen kommer måske lidt tidligt, for det skaber jo en masse forventninger til fremtiden. Og jeg synes jo kun lige, jeg er begyndt med den her sportsgren,” fortæller Nikoline, der først begyndte at cykle mountainbikeorientering i 2018.

En skade fik Nikoline på cyklen

Nikoline havde egentlig sat næsen op efter en karriere i fod-o, der også gik ganske godt, indtil hun i 2017 måtte træde tilbage fra juniorlandsholdet på grund af en skade i foden, som hun blev opereret for i efteråret samme år.

Gennem den efterfølgende vinter og henover foråret, begyndte Nikoline at cykle, som supplement til sin genoptræning, og det blev til mange kilometer i pedalerne, imens at hun så småt kunne løbe mere og mere. Genoptræningen fortsatte hen over sommeren, og da det både gik fremad med at løbe, og Nikoline også havde fået smag for MTBO, besluttede hun sig for at satse på begge sportsgrene den efterfølgende sæson.

”I løbet af sommeren 2018 beslutter jeg mig for at gå benhårdt efter både at komme med til Junior-VM i fod-o og Junior-VM i MTB-O det efterfølgende år, som begge var på hjemmebane i Danmark,” fortæller Nikoline, der kom godt igennem vinterens træning og stod klar til at løbe sig til en plads på JWOC-holdet til testløbene i maj 2019.

”Da jeg stod til testløbene i fod-o i maj, måtte jeg sande, at det efter min skade ikke var lykkedes mig at komme tilbage på det niveau, der skulle til for at komme med til JWOC. Det påvirkede nok min løbsform at træne begge discipliner sideløbende, men jeg er glad for, at jeg gjorde det, for det var en virkelig fed træningsperiode, og det var sjovt og inspirerende at have et ben i begge lejre,” konstaterer Nikoline, der i stedet for at ærgre sig over, at JWOC-udtagelsen glippede, vendte blikket mod Junior-VM i MTBO.

”Jeg satte alt ind på at blive klar til Junior-VM i MTBO, som heldigvis lå ret sent. Det var først i august, så jeg havde næsten to hele måneder til at blive klar,” fortæller Nikoline, der ikke havde de store forventninger til sin debut på den internationale scene.

”Jeg kom jo til VM uden nogen som helst forventninger, og så er det jo helt vildt, at det gik så godt, som det gjorde,” fortæller Nikoline, der næsten gjorde rent bord og kom hjem fra sit første internationale mesterskab med en sølvmedalje og hele tre guldmedaljer. Det er tydeligt, at oplevelserne stadig står klart for hende her mere end syv måneder senere.

Over al forventning

”Jeg kom til Junior-VM og tænkte ’Nå, nu prøver vi,’ og så gik jeg ud og kørte en sølvmedalje hjem den første dag. Jeg var kun 35 sekunder fra guldet, og det er simpelthen det vildeste, jeg har prøvet,” fortæller Nikoline, der pludselig havde nogle helt andre mål for resten af mesterskabet.

”Jeg ville nok være blevet skuffet, hvis jeg ikke var blevet placeret i toppen på mellemdistancen. Man får gulddrømme, når man står 35 sekunder fra guldet. Det gik op for mig, at det godt kunne lade sig gøre, og at det ikke bare var en fjollet drøm, jeg har haft,” fortæller Nikoline, der for alvor viste sit niveau på mellemdistancen i Ebeltoft Søndre Plantage.

”Mellemdistancen var den vildeste bane, jeg nogensinde har kørt. Jeg har nørdet ret meget med orienteringsløb, o-teknik og banelægning, og den her bane havde alle kvaliteterne for en virkelig god bane. Det var guldeksemplet på en mesterskabsbane”, fortæller Nikoline, der ikke er meget for at prale med, hvordan hun kørte den fede bane, men alligevel indrømmer, at hun leverede en god teknisk præstation.

”OK, jeg nailede den max. Jeg har ikke kørt mere end et par meter forkert, det var så perfekt som det kunne blive. Jeg blev verdensmester med en margin på halvandet minut ned til nummer to,” konstaterer Nikoline med glæde vibrerende i stemmen.

”Det var fuldstændig vanvittigt,” griner hun videre.

Allerede dagen efter skulle Nikoline køre næste distance, langdistancen, og forventningerne var naturligt nok høje efter en helt utrolig start på mesterskabet.

”Der var højt at flyve og langt, langt, langt at falde på langdistancen. Jeg kørte rigtig godt og kom i mål med en god tid, men jeg havde ikke alle posterne med hjem. Jeg sprang post ni over, og da det gik op for mig, var jeg godt nok skuffet,” fortæller Nikoline, der dog formåede at lægge skuffelsen bag sig inden den hæsblæsende massestart, hvor 40 ryttere starter i ét stort felt, to dage efter.

”Jeg har nok aldrig været så nervøs, som inden jeg skulle starte på massestarten, men jeg er heldigvis gode venner med starturet. Så snart det begyndte at bippe, forsvandt alt omkring mig, og nervøsiteten blev til fokus. Det er egentlig fuldstændig lige meget, hvordan jeg har det op til en konkurrence, for når uret bipper, og starten går, er jeg lige der, hvor jeg skal være,” fortæller Nikoline, der udnyttede sit fokus til fulde, da hun kom i mål som den første.

”Jeg kørte over målstregen i total radiotavshed. Der var ingen, der vidste, hvad resultatet var, men pludselig gik det op for speakeren, at jeg var kommet i mål, og at der var fundet en verdensmester i D20,” fortæller Nikoline, der sluttede sit første mesterskab i MTB-O af med at køre sit stafethold ind til endnu en guldmedalje efter en tæt spurt med det franske hold.

Til det efterfølgende Junior-EM i Tyskland i starten af oktober viste Nikoline, at hendes præstationer til VM ikke var tilfældige, og hun vandt samtlige distancer til mesterskabet og bragte yderligere fire guldmedaljer hjem til samlingen.

Et nyt kapitel

Efter en drømmesæson er forventningerne til Nikolines fremtidige præstationer på cyklen justeret op, men for Nikoline er den kommende sæson noget helt andet end den forrige.

”Med 2020 er jeg startet på et nyt kapitel, for jeg bliver senior i år. Jeg skal gøre mig en masse overvejelser om, hvordan jeg vil satse, og hvad jeg vil med elitesport i fremtiden,” fortæller Nikoline, der ikke har illusioner om at kunne træde direkte ind i toppen af seniorklassen på trods af sine fantastiske resultater som junior.

”Jeg kommer op i en klasse, hvor der bliver kørt i et helt andet tempo, så jeg skal virkelig rykke mig, hvis jeg vil være med, der hvor det er sjovt,” konstaterer Nikoline, der dog har valgt at se, hvor langt hun kan nå. Derfor er fokus nu kun på MTBO.

”Jeg har lagt en træningsplan, der kun fokuserer på cykling, for at se, hvad det kan betyde,” fortæller Nikoline, der sagtens kan mærke det øgede pres, hendes mange guldmedaljer har lagt på hende.

”Det forpligter lidt at være en del af den ”klub”, hvor man vinder VM-medaljer. Tidligere har det kun været mine egne forventninger, der har presset mig, men nu er der flere, der følger med. Folk forventer, at jeg overrasker i seniorklassen, og det tror jeg bliver rigtig svært,” fortæller Nikoline, der ser det kommende år som en del af en læringsproces.

”Det her år handler primært om, at jeg skal lære en masse og finde mig til rette med den her satsning. Derfor har jeg også taget skridtet ind i almindelig mountainbikecykling og skal køre nogle ranglisteløb henover foråret,” fortæller Nikoline, der ikke regner med at kunne være med på den almindelige mountainbikescene.

”Det er primært for at komme ud og få en masse tæsk, for der bliver kørt stærkt på et helt andet niveau, end der gør i MTBO. Det kommer til at være rigtig god fysisk og køreteknisk træning, som jeg også kan bruge som MTBO-rytter,” fortæller Nikoline, der drømmer om, at anstrengelserne kan bringe hende til de helt store MTBO-mesterskaber.

”Målet er VM i Tjekkiet til august. Det er rigtig langt væk, men hvis jeg når dertil, er drømmen en podieplacering i seniorfeltet,” fortæller Nikoline.

Se Nikoline fortælle om sin vej til guldet i en video på FIF Hillerøds Facebook.